Verdens Udviklingen

 OCEAN-ØERS INSEKTER Løb er trængt længere og længere ind i Hulen samtidig med, at de ved Forandringer i Legemsbygningen er bleven tilpassede mere og mere til Livet i en mørk Hule. Paa denne Maade forstaar man, at en Hules Dyr er i Slægt med Omegnens, og at de er blinde. Og man forstaar ogsaa, at de kan have rudimentære Øjne, idet nemlig Øjnene ikke er svunden fuldstændig bort. Livsvilkaar, der meget nærmer sig til Huledyrenes, har de Dyr, der opholder sig i Muld og kun sjelden kommer op paa Overfladen. Disse Dyr kan i Alminde- lighed ikke se, men flere af dem har rudimentære Øjne saaledes vor almindelige Muldvarp og endnu mere den sydeuropæiske Art. Ligesom Mørket stærkt paavirker Dyrenes Synsor- ganer, virker vedholdende og stærk Blæst paa deres Flyve- apparater, Vingerne. Paa vindblæste Ocean-Øer, hvis Insekter er meget udsat for, at Storme kan tage fat i dem og blæse dem langt ud over Havet, er et overordenlig stort Antal af Insekterne helt uden Vinger eller dog kun udrustede med smaa, ubrugbare Vinge-Rester. Nærbe- slægtede Arter, der lever under mindre farlige Forhold, er derimod som sædvanlig vingede og istand til at flyve. Paa Madeira er der 550 forskellige Arter af Biller, og ca. 220 af dem er ikke flyvedygtige. Noget lignende gælder for Kerguelen - Øerne. Og da nu Insekter, som ikke kan flyve, vanskelig kan komme ud paa Øer, er det sandsyn- ligt, at disse Ø-lnsekter stammer fra vingede og flyvende Fastlands-Insekter. For saa vidt Ø-Insekterne har Rudi- menter af Vinger, er disse da ganske naturlig Mindelser om Stamformernes veludviklede Vinger; og den gen nem- gaaende Mangel paa Flyveevne maa opfattes som en Til- pasning til de særlige Naturforhold, opnaaet i Tidens Løb ad naturlig Vej. I Fig. 414 A ses et Billede af en Som- merfugl, der ikke kan flyve. Dens Bagvinger er bitte smaa, og Forvingerne heller ikke synderlig store. Fig. 414 B viser en Flue, ogsaa fra Kerguelenøerne. Dens Forvinger er sabelformede og ubrugelige til Flugt. Hos Planterne forekommer rudimentære Organer i 397