Verdens Udviklingen

SNYLTEDYR Plante ender med at være meget simplere i Bygningen end de nærmeste Slægtninge. Eksempler paa Planter og Dyr, om hvilke dette gælder, finder man især blandt dem, der lever som Snyltere. Deres Ernæringskaar er nemlig saa simple i Sammenligning med andre Organismers, at næsten alle deres Organer bliver meget _ simple i Bygningen. Og dette træder særlig tydeligt frem, der- som man sammenligner Snylterne med de Slægtninge, der maa arbejde møjsommeligere For Føden. Blandt Insekterne er der et Antal Former, der snylter som voksne Dyr; og disse Snyltere er simplere bygget end deres ikke-snyltende Slægtninge. I Fluernes Gruppe er der en meget vel kendt Snylter, nemlig Loppen. Og paa Grund af den forholdsvis lettere Adgang, den har til Føde, i Sammenligning med andre Fluer, er den uden Vinger og har kun smaa Punktøjne. De andre Fluer har store, tavlede Øjne. En anden Gruppe Insekter, Tæ- gerne, har ogsaa deres snyltende Former bl.a. Lusene; og Snylterne adskiller sig bl. a. fra en almindelig Tæge ved at mangle Vinger og ved at have smaa Punktøjne. Blandt Miderne er der ligeledes snyltende Former endda af forskel- lige Grader. De røde Jord mider og Vandmider snylter ikke men skaffer sig Føde ved at efterstræbe Dyr. Men Fnatmider og Skabmider tager fast Ophold i en eller anden Vært og lever paa dennes Bekostning i den dybére Del af Overhuden. De fritlevende Former har, som Fig. 424 og 425 viser, et mere udviklet Legeme end de snyltende; særlig har de kraf- Fig. 423. En Lus. 26: 403