Verdens Udviklingen

Forfatter: Vilhelm Rasmussen

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG

Sted: KØBENHAVN

Sider: 553

UDK: 5

KØBENHAVN

DET NORDISKE FORLAG

ERNST BOJESEN

1903-4

H. H. THIELES BOGTRYKKERI

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
RR' RAFFLESIA paa de indiske Øer. Fig. 448 viser en Art fra Java. Den snylter paa Rødder, som ligger i Jordens Overflade. Inde i Værtrødderne barden sine Sugeorganer; udenpaa ser man derimod kun et rundt Legeme omtrentlig som de Svampe der kaldes Støv- bold. Men naar Blomstrin- gen begynder, sprænges det runde Legeme foroven; og efterhaanden udfolder der sig een mægtig Blomst. Hos den afbildede Art bli- ver den 72 m. i Tværmaal; men en anden Art, der fin- des paa Sumatra, har en Blomst paa 1 m. i Gennem- snit , den mægtigste af alle kendte Blomster. Blandt de blomsterløse Planter er der en stor Mæng- de Snyltere; men da de be- slægtede Planter, som ikke snylter, Og’saa er simpelt Fig-446- Balanopharace i forskellige Alders- J ’ o I trin. (Aerner). byggede, er der ikke saa iøjnefaldende Forskel imellem Snylter og Ikke-Snylter. Dog mangler alle Snylterne Bladgrøntlegemer. Det, der fremfor alt særkender Planterigets Snyltere, fremfor Ikke-Snyltere, er da Mangelen af Bladgrøntlege- mer, som heller ikke er nødvendige for dem, da de tager Næring til sig paa en helt anden Vis end de Planter, der ikke snylter. Men hos de højere Snylteplanter, de blom- sterbærende, er der desuden det fælles Træk, at Bladene er meget smaa; de skal jo nemlig ikke arbejde som andre Blomsterplanters grønne Blade. Ogsaa Stænglerne er simplere. Rødderne er derimod ofte paa deres Vis meget højt uddannede, nemlig til Sugeapparater i Værternes Legeme. I Sammenligning med de ikke-snyltende Slægt- 415