Verdens Udviklingen

DARWINISMEN EW_______________________________________________Wd hovedet har været Organismer. Afstamningslæren vilde derfor være rigtig, selv om Organismerne altid havde været, som de nu er. Men den vilde i saa Fald ikke have samme Interesse, som den har nu, da det er vitterligt, at Organismerne har været meget forskellige i Tidens lange Løb. Udviklings- og Afvikling siæren handler derimod, strængt taget, kun om de Forandringer, der foregaar med Organismerne, og gaar blot ud paa, at Forandrin- gerne for nogle Organismers Vedkommende overvejende gaar i Retning af Udvikling, hos andre overvejende i Ret- ning af Afvikling. Men dermed er der Intet sagt om Maaden, hvorpaa de mere udviklede eller mere afviklede nye Former bliver til. Det blev tidligere antaget, at de blev skabt fiks og færdige. Nu antages det almindeligt, at Forandringerne sker lidt efter lidt. Det vil sige, at man forener Afstamningslæren med Tanken om Udvikling og Afvikling. Først naar man spørger, hvad det er for Aarsager, der bevirker, at Organismerne forandrer sig, saa de ikke lig- ner deres Stamfædre, kommer man ind paa Darwinismen; og denne gaar især ud paa, at Naturen udvælger de Indi- vider, der er bedst skikkede til at leve under de givne Forhold. Dersom dette er rigtigt, er der unægtelig nogen Lig- hed imellem Naturens Udvælgelse og Menneskets Avls- dyrvalg; ti i begge Tilfælde er Forudsætningen, at der er mange unge Individer af en vis Organisme, at der er Forskel paa Individerne, at der vælges iblandt dem, at de, der har de heldigste Egenskaber, vælges, og at disse Egenskaber gaar i Arv til Afkommet. Men der er ogsaa Forskel mellem Naturens og Men- neskets Udvælgelse. Mennesket vælger sine Avlsdyr for sin Fordels Skyld ikke for Dyrenes. Naar Naturen ud- vælger, tages der intet Hensyn til Mennesket. Udvælgel- sen kommer de udvalgte Organismer og deres Afkom til Gode. Dernæst vælger Mennesket bevidst; i Naturen væl- ges der selvfølgelig ubevidst. Endvidere kan Mennesket 466