Verdens Udviklingen

DYREHAVEN _________________________________________________ bindelse med Hjortene kvæler de de unge Træer i Op- væksten. Vaarplanter saasom Anemoner, Smørblomst, Kodriver o. m. fl. findes der saa godt som ingen af. Hjor- tene æder dem. Græs er der meget lidt af. Bøgene giver nemlig for meget Skygge. Kratskov er der heller ikke. De unge Planter kan ikke komme op for Hjortene og Bøgene. Ved de forenede Virkninger af Træernes Kroner og Hjortenes Appetit er derfor Dyrehaven en aaben Skov uden Krat, uden Foraarsblomster og uden Græs. Bekræftelsen paa dette giver de Skove, der ligger uden- for Dyrehaven langs Hegnet. Her er der en Underskov med Hyld, Stikkelsbær, Hindbær, vild Ribs og Solbær o. fl. Buske. Før Træernes Løvspring er der et Væld af Anemoner. Smørblomst, Kodriver, Lungeurt, Skovmærke og mange flere Foraarsblomster smykker Skovbunden. Græsvækst er der lige saa lidt som i Dyrehavens Skov; ti det forhindrer Træernes Løvtag. »Indelukkerne« i Dyrehaven, □: indhegnede og be- plantede Smaastykker, stadfæster ogsaa den Opfattelse, at Organismerne kæmper med hinanden. I Indelukkerne er Træerne ikke »klippede« for neden; og hist og her kan man se en Anemone eller anden Vaarvækst, en første Blænker, der snarest er kommen fra de omgivende Skove. De forskellige Træer i Skoven er heller ikke fredsom- melige overfor hinanden. Og det ser man et slaaende Eksempel paa i Nærheden af Eremitagen. Ved den Vej, der fører ned fra Slottet imod Taarbæk, staar der nemlig en gammel Eg, der er haardt trængt af en langt yngre Bog. Egene, der vokser hist og her i Dyrehaven, er Efter- nølere fra en Tid, da Egen var langt mere fremtrædende i vor Skovbestand end nu. Bøgene er derimod yngre, plantede efterhaanden som Egene er gaaet ud eller hug- get om. Maaske nogle af Bøgene i sin Tid selv har skaffet sig Plads ved at rydde Egene af Vejen. Et saadant An- greb er det, man kan se ved Eremitagen. Den unge Bøg er uden Tvivl spiret ved Egens Rod; og da en ung Bøge- plante kan taale nogen Skygge, har den kunnet vokse op og er bleven et stort Træ. Saa nær er den groet op ad 480