Verdens Udviklingen

Forfatter: Vilhelm Rasmussen

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG

Sted: KØBENHAVN

Sider: 553

UDK: 5

KØBENHAVN

DET NORDISKE FORLAG

ERNST BOJESEN

1903-4

H. H. THIELES BOGTRYKKERI

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
W____________________N0.^___________________W dringer ikke kan opfyldes for alles Vedkommende, bliver mange dræbt eller naår dog ikke at formere sig. Dér hvor en Bøg eller en Eg staar helt frit, som de er af- bildet i Fig. 494 og 495, er de selvfølgelig fri for Kon- kurrence fra andre Træer; og derfor har de deres smukke Kuppel-Krone frit udfoldet i alle Retninger. Vokser der- imod Træerne tættere, saaledes som inde i Skoven, kan det ene Træ ikke rigtig komme til for det andet; Kronerne sidder derfor højt til Vejrs; de er desuden ganske smalle, kun fyldigt udviklede oventil. Og da Individerne ikke er lige gunstig udrustede til Konkurrencen, bliver de ikke lige høje og faar ikke lige fyldige Kroner. Nogle naår kun med en ringe Løvmasse op imod den aabne Himmel. Dette benytter Skovbrugerne sig af. I deres Plant- ninger sætter de nemlig Individerne meget tættere, end de voksne Planter kan trives. Derved opnaas for det første, at alle de svagere Individer, under Konkurrencen, bogstavelig udpeges, saa at de efterhaanden kan hugges bort til Fordel for de mere livskraftige. Men dernæst be- virker den tætte Stand, at alle Træers indre Grene hurtig gaar ud, saa der bliver forholdsvis faa Knaster, og at Stammerne bliver meget høje. Foruden de hidtil omtalte meget iøjnefaldende Af- hængighedsforhold imellem Dyrehavens Organismer er der umaadelig mange andre. Hver Vegetation, Græs- sletten , Løvskoven, N aa leskoven, har tildels sine In- sekter, for Eksempel Biller; og de betinger igen for en Del hver sine Fugle. Sæt nu, at det et Aar hændte, at den ødelæggende Sommerfugl, der hedder Nonnen, af en eller anden Aarsag lagde Æg i Massevis paa Naaletræerne i Indelukket ved Fortunen, og at der kom i Mængdevis af Larver. Disse vilde da forvolde umaadelig Fortræd paa Naaletræerne, dels fordi de æder Naalene, dels paa Grund af at de ved deres Vægt knækker Kviste og Grene. Og gentog samme Historie sig et Par Aar til, kunde godt hele Naaleskoven ødelægges. Sligt har man set i meget større Stil andre Steder for Eksempel i Østprøjssen, hvor Nonnen i 1845—68 bredte sig over 1,600 Mil Skovland. 31 483