Verdens Udviklingen

Forfatter: Vilhelm Rasmussen

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG

Sted: KØBENHAVN

Sider: 553

UDK: 5

KØBENHAVN

DET NORDISKE FORLAG

ERNST BOJESEN

1903-4

H. H. THIELES BOGTRYKKERI

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
DET NATURHISTORISKE SYSTEM. Naar der ved Karakterforandringer dannes en ny Form af Planter eller Dyr, er denne i bogstavelig Forstand i Slægt med sin Stamform. Men i Videnskaben om de levende Væsener tales der saa ofte om en ganske anden Art Slægtskab. Naar for Eksempel vore tre brune Frøer, den spidssnudede, den butsnudede og den langbenede, kaldes beslægtede Dyr, menes der ikke dermed, at den ene er den andens Stamform. At de kaldes beslægtede, siger blot, at de ligner hinanden i Legemsbygning. Paa samme Maade er indenfor Planteriget den hvide og den gule Okseøje i Slægt med hinanden. Men det er klart nok, at det helt og holdent beror paa et vilkaarligt Valg, om to Organismer kaldes beslægtede eller ikke, hvis man blot tænker paa Ligheden imellem dem. Det afhænger jo nemlig af, hvor meget Lighed man kræver, for at tale om Slægtskab. En brun Frø er for Eksempel ogsaa i Slægt med en Skrubtudse; og baade Frøer og Skrubtudser er i Slægt med Salamandre. Disse tre Slags Dyr er nemlig alle Padder. Men Frøer, Skrub- tudser og Salamandre er atter til Eksempel i Slægt med Bjørne. De er nemlig alle Hvirveldyr. Og i sidste For- stand er alle levende Væsener i Slægt med hinanden. Saa længe man ikke véd nærmere Besked om, i hvil- ken Betydning man bruger Ordet Slægtskab, siger dette Udtryk følgelig meget lidt. Omvendt er det af den største Betydning, naar man vil tale om Planters og Dyrs Op- rindelse, at man har nøje Kundskab om, i hvor høj Grad dé er beslægtede. Af denne og andre Grunde ordner Na- turvidenskabsmændene dem i et let overskueligt System. 508