Verdens Udviklingen

Forfatter: Vilhelm Rasmussen

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG

Sted: KØBENHAVN

Sider: 553

UDK: 5

KØBENHAVN

DET NORDISKE FORLAG

ERNST BOJESEN

1903-4

H. H. THIELES BOGTRYKKERI

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
M ANDROMEDATAAGEN W uden Tvivl en meget mere tør Klode end Jorden; og efter al Sandsynlighed er dens Terræn langt mere udjævnet, sletteagtigt, end Jordens. Endnu meget mere »gammel« er Maanen, der gør Indtryk af at være helt eller dog næsten helt uden Vand og Luft, og paa hvilken kun meget sjælden Naturkræfterne frembringer Forandringer. Selv om det nu ingenlunde kan paastaas, at enhver uregelmæssig Taageklode maa gennemløbe alle disse For- andringer, indtil den ender med at blive til død Klode som Maanen, saa taler dog, som før sagt, de mange jævne Overgangsformer for, at der i de grove Træk med hver enkelt Taageklode i Tidens Løb sker en Række Foran- dringer, der efterhaanden bevirker, at den spaltes i Dele, der bliver til Stjerner, som atter forvandles til Planeter, der igen afkøles helt som vor Maane. Hvorfor er saa ikke alle Kloder forlængst bleven til Maaner som Jordens? Holder vi os foreløbig til Solsystemet, er Svaret sim- pelt nok. At Solsystemets Kloder ikke er lige stærkt af- kølede, kommer nemlig bl. a. af, at de er ulige store. Solen selv, der er mange Gange større end alle Planeterne, er den mindst afkølede; omvendt er de mindre Planeter saasom Jorden og Mars nogle af de mest afkølede, og den lille Maane endnu mere afkølet. Af en lignende Grund er antagelig mange Taagekloder endnu hedere end Solen, idet de nemlig utvivlsomt er langt større end den. Tænker man sig f. Eks., at Andromedaiaagen er saa nær ved Sol- systemet som de nærmeste Stjerner, er den ca.6 Millioner Gange større end Solen: osf er den me^et fjernere, hvad o "O O J 7 der er sandsynligere, saa er den ogsaa meget mere end 6 Millioner Gange saa stor. Og som det maa antages at være fat med Andromedataagen, staar det rimeligvis ogsaa til med en stor Mængde andre Taagekloder. En ganske anden Aarsag kan dog ogsaa have været medvirkende til, at Kloderne ikke er lige vidt fremskredne i deres Udvikling, nemlig Sammenstød imellem dem. Det er allerede før omtalt, at de »nye« Stjerner antages at blusse op, idet Kloder støder paa hinanden under deres 60