Søren Hjort
Dynamoprincippets Opfinder
Forfatter: Sigurd Smith
År: 1911
Forlag: Udgivet af Elektroteknisk Forening
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 32
UDK: 92 Hjo TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000247
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
27
Slags Ingeniør- og Patentbureau, idet han hjalp Udlæn-
dinge med at faa Eneretsbevillinger, arbejdede for nye
Bane- og Broanlæg m. m. Først i Tredserne lod han
undersøge, hvorvidt bornholmske og Silkeborg Kul og
Tørv egnede sig til Briketter. I April 1860 ansøgle han
Regeringen om at faa en Ansættelse, hvorved han kunde
bidrage til Jærnbaners Anlæg her i Landet, og henviste
samtidig til sine tidligere Fortjenester paa dette Omraade.
Da han endnu et Aar efter ikke havde faaet nogen Stil-
ling, anmodede han om, i Fald en saadan Stilling ikke
kunde gives ham, at faa en aarlig Understøttelse. Da
»Ideen til den sjællandske Jærnbanes Anlæg saavelsom
til Banens Hovedretning for en væsentlig Del skyldes
Sekretær Hjorth.......og der ogsaa maa tilskrives ham
en ikke ringe Andel i Foretagendets Gennemførelse«, ind-
stilledes Hjorth til en Understøttelse paa Finansloven
1861—62. Han erholdt delle Aar og de følgende til sin
Død 500 Rd.
Hjorth boede efter sin Hjemkomst fra England paa
Nørrebro i København. Han var i 1845 bleven viet til
Vilhelmine f. Hansen, Enke efter Landmand Diderick
Anker til Lille Egede og var derved bleven Stedfader til
to Døtre. Selv blev han barnløs. Om Hjemmet vides
ikke meget, Steddøtrene var allerede voksne og ude
fra Hjemmet, da Hjorth giftede sig. Alt tyder paa, at
Hjorth i Hjemmet saa vel som ude har været meget
skattet. Han var altid elskværdig og hjælpsom, selv om
han skulde bringe et stort personligt Offer. I Selskab
vakte han Opmærksomhed ved sin Ævne til at fængsle
og ved sin alsidige Viden. I Johanneskirken var lian
blandt Pastor Frimodts faste Tilhørere. Af Vækst var
han lille — et Par Tommer under Middelhøjde — maaske
var det af denne Grund, at han altid gik med høje Hæle
og høj Hat. Hans Lød var frisk, Øjnene graalige og
hans Haar graanet, allerede da han var midt i Halv-
tredserne.
Det følger af sig selv, at i en saa knap Tid som den
ovenfor skildrede blev der ikke godt Raad og ikke megen
Tid til at sysle med Eksperimenter. Dog søgte og fik
3