Søren Hjort
Dynamoprincippets Opfinder

29 eller Hjul af Ankerspoler A (se Fig. 12) kredser mellem 3 å 4 Kranse af Magneter M. Det mindre Kraftforbrug skulde opnaas ved at dreje Ankerhjulene lidt for hin- anden, f. Eks. saaledes, at naar et Anker i det nederste Hjul stod udfor en Magnetpol, stod et Anker i det næste Ankerhjul 2/4 PolafsLand fra en Pol og et Anker i det øverste Hjul x/2 Polafstand fra en Pol. Som bekendt er dette en forkert Tanke. Maskinen blev bygget ind i en Kapsel og sendt til Udstillingen i Paris 1867. Hjorth var meget forsigtig, at ikke hans Omgivelser skulde faa for meget at vide om hans Opfindelser. Selv rejste han til Paris i Slutningen af April. Ma- skinen havde lidt noget undervejs og maatte sættes i Stand i Paris, hvorved den kom noget sent frem. Dog naaede han at faa den med under Juryens Be- dømmelse. Der blev gjort et Forsøg paa galvanisk Udfældelse, som lykkedes Fig. 12. Skematisk Fremstilling af Hjorth’s magnetoelektriske Maskine af 1867. fortrinlig. I Paris traf han sammen med en vis Granier, der senere udbad sig Titlen af hans Kompagnon, en tarvelig ÆvenLyrer, hvis Ærgærrighed det var at blive Ridder af Dannebrog. Man kan kun beklage, at denne Mand fik saa stor Magt over Hjorth og forstod at forblinde ham. Den af Granier udgivne førnævnte Brochure »Batterie magnéto-électrique de Soren Hjorth« er et Aktstykke af den tarveligste Art, ved Graniers Frækhed og Uvidenhed opblæst til at være el videnskabeligt Værk. Ved Graniers Hjælp kom Hjorth i Forbindelse med forskellige Elektrikere og Videnskabsmænd, blandt hvilke 3*