Naturens Vidundere

101 og kan derfor gaa længere mod Nord; endogsaa hinsides Polarkred- sen lever der Frøer (n. Froske). Ogsaa det amfibiale Liv giver dem større Udbredelsesevne — dog kun i de ferske Vande; Saltvandet er lige dræbende for dem og for deres Æg, og derfor finder man dem kun yderst sjælden paa Oceanøerne. Ligeledes indvirker de tørre Ørkenstrækninger ødelæggende paa deres Hud, saa for dem er Ør- ken- og Havbælter derfor absolute Skranker. Af de Fisk, der lever i de ferske Vande, træffer man som be- kendt ofte de samme Arter i forskellige Flodsystemer, og de maa altsaa have Midler til at udbrede sig fra et Vand-Net til et andet. Heftige Storme og Hvirvelvinde skal efter Øjenvidner» Beretninger kunne slynge Vandmasser med Smaafisk og Fiskeyngel over ret be- tydelige Strækninger; i vulkanske Lande kan underjordiske Vand- løbs Fisk ved pludselige Udbrud kastes højt til Vejrs, saaledes som Alexander von Humboldt har fortalt fra Sydamerika. Vade- og Svømmefugle kan transportere Fiskeæg fra et Vand til et andet, idet de slugte Æg undertiden kan taale at passere igennem hele de- res Tarmkanal uden at tage Skade. Desuden er mange Ferskvands- fisk i Stand til i større eller mindre Grad at vandre over Land, og endelig er jo mange Sletteegnes Flodsystemer mere eller mindre nøje forbundne med hinanden, dels i deres Kildeegne, dels ved deres Mun- ding (Deltadannelser). — Havenes Fisk synes ved første Øjekast at have et næsten ubegrænset Udbredelsesfelt; men dette er dog in- genlunde nogen almengyldig Regel. Temperaturforskelligheder dan- ner for mange Arter en absolut Skranke, og for Kystfisk sætter store Dybder et lige saa bestemt Skel. De Insekter, der er i Stand til at flyve, raader maaske over flere Midler til at udbrede sig over vor Klode end nogen som helst anden, højere organiseret Dyregruppe. Mange kan gennemflyve uhyre Af- stande, og de smaa og lette Former er ofte udsatte for af Storme at blive drevne ud over store Strækninger af Oceanet. Hyppig træffer man dem mange Mil ude paa Søen. Man har Beretninger om, at uhyre Græshoppesværme i Flokke saa tætte som Snefog er dalede ned paa Madeira og endda havde saa megen Kraft tilbage, at de ikke straks standsede deres Flugt. Under sin Jordomseiling fandt Darwin en Dag om Bord paa Beagle en Græshoppe 370 engelske Mil fra nær- meste Land, og i betydelig Afstand fra Sydamerikas Kyst fiskede han mange Biller op, der var drevne til Søs, men endnu intet havde lidt af Saltvandet. Alle andre Dyrs Udbredelsesmidler synes i endnu højere Grad at begunstige Insekternes Vandringer. En omdriveride 1 ræstamme, der maaske kun huser et enkelt Pattedyr eller Kryb-