Naturens Vidundere
Forfatter: J. O. Bøving-Petersen
År: 1911
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
103
voksne Sommerfugle let kan forslaas af Vinden til andre Egne og
Lande, hvor disse Planter ikke ogsaa vokser. Andre Insekter behø-
ver til Livets Underhold hele Aaret igennem saftig Planteføde og
kan derfor ikke leve uden for Troperne; atter andre er ved deres Leve-
vis bundne til Ørkener eller til Skove, til Bjærgvegetation eller til
Ferskvandsplanter. De snyltende Formers Liv er saa nøje knyttet
til bestemte Dyrearter, at de kun kan fortsætte deres Bestaaen, hvor
disse findes, og paa lignende Vis er de ved Forklædning beskyttede
Insekter bundne til bestemte Omraader. Endelig er alle Insekterne paa
alle deres Livstrin i højere Grad end nogen anden Gruppe Landdyr
udsatte for Fjendeangreb, og Tilstedeværelsen af mange Fjender i
en fremmed Egn, der i øvrigt vilde frembyde gode Eksistensbetin-
gelser, bliver derfor en vægtig Hindring for en fortsat Udbredelse.
Kun naar vi har begge disse Sider af Sagen for Øje, forstaar vi den
uhyre vide Udbredelse, nogle Insektarter har, og den lige saa over-
raskende snævre Begrænsning af deres Udbredelse, som andre maa
lide under.
Vender vi os endelig til Bløddyrene, maa vi for disses Udbredel-
sesevnes Vedkommende skarpt sondre mellem de tre Grupper: Hav-,
Ferskvands- og Landbløddyr. De saakaldte pelagiske eller omdrivende
Havbløddyr, som f. Eks. Vingesneglene, der kan træffes midt ude
paa Oceanerne, er med Hensyn til deres Udbredelsesevne sandsyn-
ligvis kun afhængige af Temperaturvekslingerne og af Næringsmæng-
den og Antallet af deres Fjender. De sædvanlige, krybende Hav-
snegle og Muslinger bevæger sig saa langsomt, at man skulde tro,
de maatte have en meget ringe Udbredelsesevne; men man maa hu-
ske paa, at deres Larver oftest er omdrivende, og at der derved gives
dem udmærkede Betingelser for at udbrede Arten over de uhyre
Omraader, hvorhen Havstrømningerne fører dem.
Om F erskvandsbløddyrene skulde man — ligesom om Fersk-
vandsfiskene — i første Øjeblik antage, at deres Opholdssted var
begrænset til det bestemte Vandsystem, hvori de nu engang lever;
men for dem, ligesom for Fiskene, er der adskillige Midler til at skifte
Hjem. Særlig spiller Vade- og Svømmefuglene for dem en stor Rolle
som Transportmidler. Man har saalecles set, at nys udkrøbne Mus-
linger hængte sig fast til Ændernes Fødder, ja man har endogsaa
fanget Vandkalve, hvortil smaa, levende Muslinger var fæstnede.
Kun hvis Ferskvandsbløddyr føres ud i Havet, nytter Transporten
dem ikke, thi salt Vand virker hurtig dræbende paa dem. Dette
er ligeledes Tilfældet med Landbløddyrene, om der end inden for
dem, som Forsøg har vist, er mange Undtagelser. Af hundrede Land-