Naturens Vidundere

Forfatter: J. O. Bøving-Petersen

År: 1911

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 317

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 330 Forrige Næste
126 dingen vedbliver at virke, og det opslyiigede hober sig mere og mere til Vejrs. Enkelte lavere Plantearter kan nu vokse paa Øen; disse danner ved deres Smuldren tilsammen med de raadnende Fisk og Bløddyr, som Havet opskyller, og med Svømmefuglenes Ekskrementer et tyndt Muldlag. Vilkaarene for højere Planters Vækst er nu til Stede. Alle Slags Frø hidbringes af Fugle og ved Drivtømmer, og efter kortere eller længere Tid vil Koraløen, især paa den mod Brændingen ven- dende Side, være overvokset med Planter. Sø- og Trækfugle kommer senere til, maaske ogsaa Flagermus, og aller sidst kommer Menne- sket med sine Husdyr og Næringsplanter, — Øens Udviklingshisto- rie er da afsluttet. Korallerne var fordum særdeles talrige i de vidtstrakte Have, hvis oprørte Bølger rullede hen over den langt overvejende Del af de Fastlande, hvor Marker og fredelige Boliger nu findes. Visse Stræk- ninger i Europa kan endnu fremvise Rester af Koralrev og har disse at takke for deres mærkværdige Frugtbarhed. En Del af Tysklands store Skove hviler saalecles paa uddøde Koraller, og i Danmark er Faksebakken et Koralrev, der som bekendt har industriel Anvendelse. — Saaledes spiller da undertiden — før eller senere — de smaa Po- ly pdyrs Værk en Rolle ogsaa i Menneskets Byggevirksomhed. Havets Husholdning. Enhver ved, at om ogsaa Vandet er nok saa »klart«, er det dog derfor ikke aldeles »rent«, og ligeledes er det almindeligt kendt, at ikke alene vore ferske Vande kan have uens Farve til de ulige Aars- tider, blaalig, grønlig, blygraa o. s. v., men at ogsaa hele Havstræk- ninger kan være farvede saa ejendommeligt, at det giver Lejlighed til Navne, saasom det Røde Hav, det Grønne Hav (den persiske Hav- bugt), Purpurhavet (den kaliforniske Bugt), det Gule Hav. Farven hidrører ikke altid fra Vandets kemiske Sammensætning, men skyl- des i mangfoldige Tilfælde de deri svævende, særdeles smaa Lege- mer. En Del af disse Legemer er livløse, fine Smaadele af højst uens Oprindelse, enten fra Dyr og Planter eller fra Udskylninger fra det faste Land. Men en anden Del af disse Smaalegemer er jo selvstæn- dige, tidt overordentlig smaa, levende Planter eller Dyr. For alle disse i Vandet, i fersk Vand eller i Havet, svævende smaa Organismer har Videnskaben indført Fællesnavnet Plankton, hvilket passende kan ombyttes med det danske »Svæv«. Dette Svæv har sær-