Naturens Vidundere

151 tvivlsom Hændelse, og har til den største Sandsynlighed godtgjort, at Sømunken var en kæmpestor Blæksprutte. I de senere Aar er, som vi snart skal oplyse, flere og flere Kæmpe- blæksprutter bievne opdagede, de er set af paalidelige og kyndige Folk, og de er delvis bievne optagne i adskillige Museer, saa at det dermed er blevet fastslaaet, at Havet er Hjemsted for saadanne mæg- tige Uhyrer. Men herved er man ogsaa kommen til at overveje, om ikke og- saa »Søslangen« skulde have noget med disse Kæmpedyr at gøre. * * * Forinden vi imidlertid gentager en Del af de Meddelelser, man fra ældre og nyere Tid har om »Søslangen« og sammenligner dem med de store Blæksprutter, man nu har sikkert Hold paa, vil nogle Meddelelser om disse og om deres Forekomst være paa rette Plads. Man vil huske, at Blækspruttens Hoved titter frem fra en Slags Sæk, et kødfuldt Hylster (Kappen), der omslutter Gæller, Hjærte og Indvolde. Imellem Hovedet og Sækken er der til hver Side en større Aabning, medens et kort Hudrør som en Tud stikker frem paa Bugsiden. Den muskelrige Kappe suger (ved at udvide sig) gen- nem Sideaabningerne Vandet ind til Gællerne. Ved dernæst at sam- mentrækkes bevirker Kappen, at Vandet atter udstødes fra Gælle- hulen; det farer dog nu ikke bort gennem Sideaabningerne, hvor- imod det tvinges ud gennem Hudrøret, Tuden eller Tragten. Blæk- sprutten opnaar da ved Kappens Muskelkraft, at kunne fare stødvis gennem Vandet, nemlig hver Gang dette, efter at have fyldt Gælle- hulen, paany stødes ud og derved øver et Tryk imod Kappens indre Væg. Kroppen føres saa baglæns gennem Vandet, og dens Fart let- tes, fordi den bagtil smalner af som Toppen af en Kegle. Den saa- kalclte Blæksæk aabner sig ved et særligt Rør i Tragten, og dens Væd- ske kan altsaa, naar Dyret vil bruge den, føres ud tilligemed Vandet. Iagttagelser i Akvarier synes at tyde paa, at Udstødelsen af Blæk- massen er et Tegn paa Ængstelse og bruges for at blive uset af far- lige Fjender. En engelsk Biolog, Henry Lee, har fundet, at Blæk- sprutten er særdeles frygtsom, naar den nylig er fanget. Dens Øje vaager nøje paa Iagttageren, saa at »Blækket«, selv om han meget varsomt kigger paa den, udgydes i Masser, vælter frem som Kanon- røgen fra en Skibsside og gør øjeblikkelig Vandet uklart. Men Blæk- sprutten er meget kløgtig; den lærer hurtigt, at skælne imellem Ven og Fjende, og den bliver til sidst endog saa tam, at den ophører med at spilde sit »Blæk«, med mindre den føleligt ængstes eller tirres.