Naturens Vidundere
Forfatter: J. O. Bøving-Petersen
År: 1911
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
dem. En Gruppe af disse Dyr har kun Krogene paa Yderdelen af de
to lange Fangearme, en anden har Kroge paa alle Armene.
Englænderen Owen har paavist, at der hos de med Kroge væb-
nede Blæksprutter findes en særegen Bygning, hvorved Styrken af
de lange Fangearme i høj Grad øges. I Armenes yderste og noget
bredere Del sidder der, netop paa Overgangen fra den væbnede til
den uvæbnede Del, en Samling af smaa Sugekopper. Naar nu de to
Arme føres sammen saaledes, at disse Sugekopper kan slutte til hver-
andre, øges derved den Kraft, hvormed Byttet, som er grebet af
Krogene, kan drages til Munden. De to Arme virker da i Forening,
og deres yderste Ender danner en Tang.
Man har sammenlignet Blæksprutterne med Rovfuglene i Hen-
seende til den Maade, hvorpaa de griber Byttet og æder det; de er
Havets Falke. Enten Fangsten bliver grebet med Sugekopperne eller
ved Hjælp af Krogene, plukkes den i Stykker med Næbet og siuges,
lige som en Fugl sluger sin Føde.
Sepiaen, som i Kappens Rygside har det brede Kalkskjold skjult,
der saa tidt findes opskyllet langs Vesterhavskysten, ynder mest grun-
det Vand. Undertiden lægger den sig til Ro paa Bunden, halvt skjult
i Sandet, og dens Krop passer netop godt til et saadant Bundliv.
Kalamarierne derimod, kendelige paa deres slanke Krop med en bøje-
lig Hornplade i Ryggen, ynder det aabne Hav og holder sig derfor
for største Delen fjernt fra Kysten. Deres bagtil meget spidse Krop
egner sig til hurtig Fart gennem Vandet. Undertiden drives de endog
ved en kraftig Udstøden af Vandet fra Tragten, og dersom de har
den rigtige Stilling i Søen, med en saadan Kraft frem, at de farer op
over Vandskorpen og derved tidt falder ned paa Fartøjernes Dæk.
Dersom saa godt udstyrede og saa stærke Dyr opnaar en mærke-
lig Størrelse, bliver de lettelig farlige for større Dyr i Havet, og føl-
gelig kan de ogsaa blive frygtelige for Mennesket. De ottearmede Blæk-
sprutter ved vor Kyst er ikke synderlig store; men ved de engelske
Kyster træffes allerede enkelte, hvis Arme er over en Meter lange;
i Middelhavet er disse Dyr endnu større, og man har set dem, der
maalte 3 Meter fra Spidsen af den længste Arm til Kroppens Bag-
ende og vejede 25 Kilo.
Men allerede en jævnstor Octopus (ottearmet Blæksprutte) kan i
visse Tilfælde blive farlig for Badende. Dens talrige Sugekoppers Magt
er nemlig meget stor; det er næsten umuligt at rive den løs fra dens
Plads paa en Sten eller i et Kar, og dersom en saadan større Blæk
sprutte hændelsesvis fik fæstet en eller flere af sine stærke Arme til
en Svømmendes Ben. medens de andre klamrede sig til en Sten eller