Naturens Vidundere

er, at da han sidst i Avgust 1746 vendte tilbage fra Trondhjem, saa han en god Mils Vej fra Molde, ved Julenæsset, at hans Rorkarle pludseligt holdt af fra Land. Paa hans Spørgsmaal om Grunden blev der svaret ham, at man saa en Søslange forude. De Ferry gav da Ordre til at ro ind mod Land igen, for at man kunde nærme sig det Dyr, hvorom han saa tidt havde hørt tale. Imidlertid svømmede Sø- slangen forbi, og da dens Fart var stærkere, end Mandskabet kunde ro, tog de Ferry sin Bøsse og skød efter Slangen, som derefter straks gik under Vandet og ikke paa ny viste sig. Paa det Sted, Dyret sank, var Vandet plumret og rødt. Slangen holdt sit Hoved mere end to Fig. 95. Hans Egedes Søslange. Fod over Vandskorpen. Hovedet lignede et Hestehoved; det var graa- ligt, og Gabet var helt sort og meget stort. Øjnene var sorte, og en lang, hvid Manke hang fra Halsen ned i Vandskorpen. Foruden Ho- ved og Hale saa man syv eller otte Bugtninger af Slangens Krop, som var meget tyk, og, saa vidt man kunde skønne, var der omtrent en Favns Afstand imellem hver Bugtning. Hos Pontoppidan finder vi ogsaa et Billede af en Søslange, som er tegnet af Præsten Hans Strøm, efter hvad man har meddelt ham, og som erklæredes lig den Søslange, Kaptajn de Ferry og andre havde set. Slangekroppens Bugter frembyder nøje Udseendet af otte Del- tiner, som svømmer, den ene efter den anden, i en lige Linje, hvil- ket er en almindelig Skik hos flere af de mindre Hvaler. Man møder dem tidt i Havet, svømmende i en saadan enkelt Række, medens man kun ser en Del af deres afrundede Krop over Vandskorpen, naar de