Naturens Vidundere

160 Indtryk, som det store Dyr gjorde paa ham, end selve Dyrets rette Form, og dog har han tegnet saa nøjagtigt, at man i Dyret kan gen- kende en Kæmpeblæksprutte. Hvad Egede opfattede som Dyrets Hoved, var netop dets Bagparti, der altid vil vise frem efter, naar Blæksprutten svømmer, og de vældige Brystfinner er ikke andet end Bagkroppens Sidefinner. Idet Blæksprutten svømmede hastigt op imod Havets Overflade, kom Bagkroppen i større Højde frem over Vandskorpen. En-Blækspruttes Fart gennem Vandet er tidt saa stor, at hele Dyret kommer ud af Vandet, og derfor kan man, som allerede nævnt, endog se dem falde ned paa Skibsdækket. Hale- partiet paa Egedes Billede er en af Blækspruttens korte Arme, som den har hævet op over Vandet, i det Kroppen sank ned, og Skæl- beklædningen, som Billedet viser, er tydeligt nok Sugekopperne paa denne Arm. Det er naturligvis en Fejl, naar Egede lader sit Uhyre Eig. 97. En i Havets Overflade svømmende Blæksprutte. spy Vand fra et Gab; han har rimeligvis set, hvorledes Dyret stø- der en Vandstraale fra sig; men denne er bleven udslynget fra Blæk- spruttens saakaldte Tragt (Fig. 96). Imidlertid staar tilbage, at tyde de mangfoldige Efterretningers samstemmende Meddelelser om »Søslangens« Bugtninger. Disse skild- res for det meste saaledes, at de staar lodret paa Vandets Overflade, og at de altsaa gaar op og ned. Men man kender intet Dyr, som bug- ter sig lodret mod Planet, idet Hvirvlernes Bygning hindrer dette. Derimod kan man bedre slutte sig til Henry Lee’s Tydning, som gaar ud paa, at Bugterne skyldes Kæmpeblækspruttens Krop og Arme, mens Dyret baglæns skyder sig frem i Havets Overflade (Fig. 97). Der er ingen Grund til at mene, at de store, tiarmede Blæksprutter skulde svømme paa anden Maade, end de mindre, som man saa tidt har Lejlighed til at iagttage. Naar en tiarmet Blæk- sprutte nemlig svømmer, hæves dens Bagkrop, hvis Finner giver denne en vis Lighed med et Lanseblad, fodhøjt over Vandskor- pen og farer frem med en Fart af omtrent en Mil i Timen. Dersom da Folk, som aldrig har hørt om noget Dyr, der svømmer med Bagkroppen fortil og i en slig Fart, faar Øje paa det, vil de let skuffes og tage Bagkroppen for Dyrets Hoved. Dette »Hoved« skif- ter i Iagttagernes Udsagn, eftersom Finnen ses i Profil eller ikke.