Naturens Vidundere

188 saaledes visse Frostsommerfugles Hunner aldeles mangler Vinger, finder vi ved Siden af dem andre Arter, hvis Hunner har meget stumpede Vinger, og som derved danner Overgangen til de andre Sommerfugle, der har store Vinger. Paa samme Maade med Fluerne; ogsaa blandt dem findes der Overgange fra vingeløse til vingede Arter. Visse Fluer, som aldrig flyver, men tilbringer hele deres Tid som Snyltedyr mellem Fuglenes Fjer, har saaledes endnu Spor til Vinger, men disse er aldeles uskikkede til Flyvning, hvorimod andre, endnu lavere Former, som Faarelusen, der lever i Faarets Uld, al- deles mangler Vinger. Naar Granskningen af Insekternes Verden har naaet en høj Grad af Sikkerhed, saa skyldes det de utrættelige Undersøgelser af Mænd, som undertiden har sat hele deres Liv ind paa dette Arbejde. En Sagfører i Maastricht, Lyonnet, tilbragte næsten al sin Tid med at studere en Larve, som gnaver i Piletræ, og om dette ene Insekt skrev han et af de mærkeligste Arbejder, som den menneskelige Ud- holdenhed har frembragt. Goedart, en hollandsk Maler, brugte tyve af sine bedste Aar til at iagttage Insekternes Forvandlinger og følte sig, som han selv siger, ikke sjældent fristet til at udbryde overfor Menneskenes glimrende Fester: »Lad mig hellere være til Stede ved en Sommerfugls Fødsel! Selv i de fineste Skabninger aabenbarer der sig Kraft og Majestæt, hvorimod I ved Eders prægtige Fester tidt nok kun stiller Eders Afmagt og Elendighed til Skue!« Naturen véd, ogsaa i sine mindste Frembringelser, at knytte en stor Kraft til en overordentlig Finhed i den hele Mekanisme. Dette lærer man snart af Insekternes Bygning. I det hele spiller disse Smaaclyr en langt større Rolle i Naturen, end de fleste tænker. En slet og ret Sommerfugl eller et eneste dækvinget eller skindvinget Insekt kan bringe Mennesket store Tab ved at ødelægge Skovene og æde Markens Afgrøde, uden at det er muligt at hindre det. Smaa stikkende Tovingede, som Moskitoerne (Fig. 106), af hvilke man efter deres fine Bygning at dømme ikke skulde vente noget ondt, bliver ikke desto mindre yderst brydsomme for Mennesket. I tropiske og visse nordlige Lande, hvor de fra alle Kanter mylrer frem i store Sværme, maa Mennesket endog unddrage sig deres Overfald ved at indrette sine Boliger og sin hele Levemaade saaledes, at disse drøje Gæster holdes borte. Paa den Aarstid, da Moskitoerne i størst Tal hjemsøger Senegal, opholder Negrene sig, til Trods for det uhyg- gelige ved en saadan Levemaade, stadig i en tæt Røg. I dette Øjemed bygger de sig sande Hønsestiger af Grene og holder sig