Naturens Vidundere
Forfatter: J. O. Bøving-Petersen
År: 1911
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
63
Dyrenes Former.
Alle Organer dannes'efter evige Love, og den
sjældneste Form bevareri det skjulte sin Grund-
form. Goethe.
Lad os begynde dette Afsnit med at opfriske vore Skolekund-
skaber om Hvalerne, — »Hvalfiskene«, som vi var saa tilbøjelige til
at kalde disse mærkelige Pattedyr, om hvis sande Natur vi, til Trods
for Lærerens mange Forklaringer, maaske i vort stille Sind længe
vedblev at nære en skjult Tvivl, om end en Tvivl, som vi nok skulde
vogte os for at give Luft under Eksaminationen!
Medens i ældre Tider selv Naturforskere som Linné henførte Hva-
lerne til Fiskene, er ingen Zoolog nu i Tvivl om, at deres hele Orga-
nisation betegner dem som oprindelig firbenede Landdyr, der efter-
haanden har tilpasset sig til Vandlivet. Med Livsvilkaarenes For-
andring maatte naturligvis gaa Haand i Haand tilsvarende Omdan
neiser i Legemsbygningen. Fra først af indvirkede disse Omdannel-
ser kun paa de mindst typiske Karakterer, det vil i Nutidens Sprog
sige: paa de ved Arveligheden mindst befæstede Dannelser, som f.
Eks. Huden med dens Haar og Klør, Tænderne og lignende ydre
Organer. Men efterhaanden som Tilpasningen blev mere fuldkommen,
omdannedes ogsaa de mere konstante, typiske Organer, indtil slutte-
lig selve Legemsformen blev en ganske anden — blev fiskeagtig, idet
visse Muskler og endogsaa faste Skeletdele tilpassedes i Overensstem-
melse med den helt forandrede Bevægelse. Hos de nulevende Hva-
ler har denne langsomme, gradvise Tilpasning allerede naaet dette
sidste Stadium.
I en anden Gruppe Havpattedyr, Sælerne, findes endnu bevaret
en Række meget talende Overgangstrin lige fra Hvalrossen og Øre-
sælerne, hvis Baglemmer, skønt stærkt omdannede, dog endnu er
ret kraftige og brugbare paa Landjorden, til vore almindelige Sæler,
hvis Bagben er svundne ind til smaa, bagudrettede Vedhæng, der
kun er til Nytte under Bevægelsen i Vand og hjælper med til at gøre
Legemet fiskeformigt. Men hos Hvalerne er denne tilbageskridende
Cdvikling af Baglemmerne ført endnu videre (Fig. 45), idet disse
slet ikke ses udvendigt og kun er tilstede som nogle smaa, i Kødet
ganske indesluttede Knogler, medens til Gengæld Bagkroppen og
navnlig Halen har antaget fuldkommen Fiskeform.
Ser man nu lidt nøjere paa Hvalernes Organisation (sml. Fig. 45
og 46), vil man, til Trods for Pattedyrnaturens hele stærke Omdan-