Naturens Vidundere

73 Dyrenes Fosterudvikling. »Naar man forestiller sig, at et Menneske var orienteret i Grundtrækkene af de forskellige Hvirvel- dyrs Bygning, men derimod slet intet kendte til Ud- viklingshistorie, og at der blev forelagt ham et ungt Koster af et Pattedyr til Analyse og Bestemmelsse, saa vilde han utvivlsomt langt snarere antage det for et Fiskefoster end for Anlæget til et Pattedyr. li. S. Bergh. Embryologien, Læren om Fosterets Udvikling fra Æg til fuld- komment Individ, er et af de yngste Skud paa de biologiske Viden- skabers Stamme. Først i dette Aarhundrede har man erkendt, at Fosteret virkelig gennemløber en Udvikling. Tidligere antog man, at det vordende Individ laa i Ægget eller i det befrugtende Sædlegeme, fuldkommen færdigt i alle Enkeltheder, kun uendelig lille og usyn- ligt. Efter Befrugtningen foregik kun en Vækst, men ingen Omdan- nelse af dette Miniatur væsen, ganske svarende til Udfoldningen fra Knop til Blomst. Man gik saa vidt, at man ikke engang henlagde Fostrenes Dannelse til Forældrenes Legeme, men betragtede dem som skabte samtidig med det første Menneskepar. Og berømte Lærde ud- regnede detailleret, hvor mange Tusind Millioner saadanne smaa »homunculi« eller Menneskekim Adam eller Eva maa have baaret i sig, indkapslede i hverandre paa lignende Vis som de kinesiske Kugle- æsker, man kan se i etnografiske Samlinger. Da de mikroskopiske Undersøgelser havde vundet større Fuld- kommenhed, skete store Fremskridt, og i Begyndelsen af det 19de Aarhundrede fremsatte en tysk Forsker, Meckel, den i Datidens Øjne saa forbavsende Iagttagelse, »at alle Organismers oprindelige Form er een og den samme, hvoraf alle — de laveste saavel som de høje- ste — udvikles paa den Maade, at disse som Overgangstrin gennem- løber hines blivende Former.« Hvad der dengang stod for de fleste som en uforklarlig Gaade, ses nu som et naturligt Arvelighedsfænomen og er ble ven formuleret i den Sætning, at Individets Udvikling mere eller mindre fuldkomment afspejler og i forkortet, om end fordrejet Rækkefølge gentager Slægtens forudgaaende Udvikling. Paa denne al- mindelige Lov (den saakaldte biogenetiske Grundlov) hviler hele den moderne Embryologi og vokser derved uhyre i Interesse, idet vi, som Darwin siger, i Fosteret »ser et mere eller mindre fordunklet Maleri af Stamfaderen til alle Medlemmer af den samme store Klasse.« Lad os tage nogle enkelte Eksempler og begynde med Æggets første Udviklingstrin. Som bekendt kan man gruppere alle eksiste