Naturens Vidundere

75 rende Dyr i to Hovedgrupper: Urdyrene (eller Protozoerne), hvis hele Legeme kun bestaar af een Celle, og de flercellede Dyr (eller Metazo- erne), hvortil alle øvrige maa henregnes. Rent fraset, at der findes visse Overgangstrin mellem disse tilsyneladende saa skarpt sondrede Afdelinger, tyder ogsaa Fosterudviklingen hos de flercellede Dyr paa, at de nedstammer fra eencellede Væsener. Ethvert flercellet Dyr opstaar jo nemlig af een Celle, Ægget. Efter Befrugtningen gennemløber dette følgende Udviklingsrække, der ligeledes er fælles for alle Dyregrupper (Fig. 56): Ægcellen deler sig i flere, oprindelig ganske ens Celler, der danner en kugleformig Koloni (A-E), svarende til de berørte Overgangsformer mellem een- og flercellede Dyr. Senere opstaar der i denne en vædskefyldt Hul- hed, og Cellekolonien antager Form af en Blære (Blastula-Larven) (F-G) — ogsaa et Udviklingstrin, der er blivende hos visse Over- gangsformer fra een- til flercellede Væsener. Derpaa hvælver Blærens ene Side sig indefter, som hvis man pres- sede en Boldts ene Kugleside tæt ind mod den anden, og den saa- kaldte Sæklarve eller Bægerlarve (Gastrula) fremkommer (H-K) — en Larveform, der ligeledes er fælles for alle større Afdelinger af de fler- cellede Dyr, om den end hos mange er mere kompliceret, end Fig. 56 viser. Denne Larveform maa sikkert antages for en oprindelig Ur- type, Stamformen for alle flercellede Dyr, og en interessant Bekræf- telse herpaa er det, at nogle af de laveststaaende blandt disse, nem- lig visse Havsvampe, hele deres Liv igennem, indtil deres fuld voksne, kønsmodne Tilstand, bevarer denne Form. Ja egentlig er ogsaa Polyp- dyrene (Korallerne og Goplerne) at betragte som Dyr, hvis Udvikling standser paa dette Trin, men hvis forskellige Tilpasninger blot har medført Modifikationer af den oprindelige Form og større Uensartet- hed mellem de enkelte Celler. Disse har med andre Ord sondret sig i forskellige Væv, hvert særlig tilpasset til en bestemt Livsvirksom- hed. Men i Hovedtrækkene er et Koraldyr en Sæk med to Lag, hvoraf det ydre danner Sanse- og Bevægelsesorganerne, medens Ernærings- og Forplantningsorganerne udvikles af det indre. Indtil dette Punkt er Udviklingen fælles for alle højere flercellede Dyr; men i de over Polypdyrene staaende Dyrerækkers videre Fo- sterudvikling bliver Vævenes Arbejdsdeling mere og mere gennem- gribende. Mellem det ydre og indre Cellelag opstaar et tredie, og Fo- steret faar Form omtrent som et Rør, hvis Vægge bestaar af tre Lag, hvoraf efterhaanden de forskellige Væv og Organer udvikler sig ved Udposninger, Indkrængninger, Vækst og Omdannelse. Af det ydre dannes den udvendige Hud med dens forskellige Vedhæng samt Nerve-