Om Virksomhedernes Omdannelse I Naturen

50 Græsk, Latin og Oldnordisk, på hvilke jeg har anvendt den störste tid, og i hvis literatur jeg ofte har følt trang til at for- dybe mig for indholdets skyld. Det er mit ønske og mit hab, at det må forundes mig også i fremtiden navnlig at studere den indiske literatur, ikke blot som et middel til mine øvrige sprog- studier, men også for dens egen skyld, da den fra mit lørste studenterår altid har øvet en ejendommelig tiltrækningskraft på mig, ikke mindst fordi jeg under dette studium har været så lykkelig i prof. Westergård at finde en lærer, som jeg altid vil mindes med hengivenhed og taknemlighed bade på grund al hans sjældne lærdom, klarhed og skarpsindighed, og på grund af den venlighed, hvormed han altid har været rede til at under- støtte mig med råd og dåd. Mine literære arbejder har hidtil væsenlig drejet sig oin den nordiske sproghistorie, dog altid set i det sammenlignende sprogstudiums lys; et par afhandlinger gælder de indiske og iranske sprog. Det vigtigste af hvad jeg har skrevet er: a) om nordisk sproghistorie: De ældste nordiske runeindskrifter. Med særligt hensyn til prof. Stephens’ værk: „the old-northern runic monu- ments of Scandinavia and England. I.“ (I „årbøger for nordisk oldk. og hist.“ 1867, 1). Professor G. Stephens om de ældste nordiske runeindskrifter. (I „årbøger for nord. oldk. og hist.“ 1868, 1). Bidrag til dansk sproghistorie. I. Navneordenes bøjning i ældre Dansk oplyst af Oldnordisk og andre sprog i vor sprogæt. Kbhvn. 1868. (Afhandling for den filosofiske doktorgrad). Anmeldelse af oldnordiske grammatikker af Års, Iversen og Jessen. (I „Fædrelandet“ 1865, no. 144, d. 24. Juni). Den historiske sprogforskning og modersmålet. (I „årbøger for nord. oldk. og hist.“ 1868, 4; under pressen).