Arkitekten C. F. Hansen Og Hans Bygninger

30 ARKITEKTEN C. F. HANSEN arbejder og herimellem enkelte større Op- gaver. I 1792—93 bygger han saaledes Vaisenhuset i Altona. Selv om vi ikke kendte Tiden for dets Opførelse, vilde vi dog af Bygningen selv kunne se, at den maatte tilhøre et forholdsvis tidligt Tids- punkt i hans Produktion. Man fornemmer i dens Hovedform og Massevirkning et Slægtskab med tidligere Perioder af 18de Aarhundredes Kunst, medens den dog har god Sammenhæng med Hansens senere Arbejder. Planerne af Vaisenhuset viser, at der paa langs igennem Bygningen — fra Gavl til Gavl — gaar en Korridor, og paa hver Side af den ligger, udfor Midten af Langsiderne, et Trapperum. Korridoren deler Bygningen i to Halvdele, der er be- handlede forskelligt. Den ene Halvdel be- staar i hver Etage af to store Sale, en paa hver Side af Trapperummet, den anden er delt i mindre Rum. Her er paakrævet et rigeligt Antal Vinduer. Men trods Faca- dernes tætsiddende Vinduesaabninger er der Bredde og Kraft i Bygningen. Her er med yderst sparsomme Midler opnaaet en virkelig monumental Holdning. Hovedfacadens vandrette Led og Vindu- ernes Højde er fastslaaede med den sikreste Beregning af alle Forhold, og skønt der i Vinduesgrupperingen intet er gjort for at skabe Midtparti, er Midten ypperligt pointeret alene ved Portalen og ved Atti- kaens forhøjede midterste Del. Paa Bygningens Bagside, imod hvilken de to store Sale vender, er Trapperummet markeret ved et let fremspringende Midt- parti. løvrigt er denne Bagside endnu mere beskeden i sin Udstyrelse end Forsiden. Kunstneren viser i dette beskedne og simple Hus en eminent Evne til, paa Trods af meget knebne Pengemidler, at opnaa en monumental Helhedsvirkning, idet lian koncentrerer sin Komposition i gode Højde- forhold og Inddelinger og et enkelt rigere Midtparti. Det er den Evne, han senere hjemme i Kjøbenhavn fik saa højlig Brug for. Skønt det Kielske Distrikt ikke laa under ham, erfarer vi gennem det tyske Kancelli, at han i 1794 faar Erstatning for Omkostningerne ved Opførelsen af en Byg- ning til Skolebogtrykkeriet i Kiel (og et Gratiale paa 100 Rthlr.). Efter den store Ildebrand i Oldesloe i 1798 bliver der gennem Kancelliet nedsat en Kommission, som skal udarbejde en Plan til Genopførelsen af den nedbrændte Del af Byen. Kommissionen kommer til at bestaa af Borgmester Noodt, Amtsfor- valter Hasselmann og »Landbygmester, Professor Hansen«. I Løbet af 2 å 3 Maa- neder er Planen udarbejdet og approberet, og der bevilges 20,000 Rthlr. til dens Re- alisation. Her fik C. F. Hansen et ikke ringe Arbejde. — Vi faar endvidere gennem Ren- tekammeret at vide (i Febr. 1799), at han har haft omfattende Byggearbejder ved Oldesloer Salinen. I 1805 bliver der nedsat en Kommission, som skal forberede Opførelsen af Gale- huse og et Hospital for Sindssyge. Men først længe efter tages der fat paa Opførel- sen af en Sindssygeanstalt ved Slesvig By. En Plan af Bygningsinspektør Kreyser kasseres, hvorpaa et af de tre Forslag, C. F. Hansen indsender, bliver approberet (1817). Han skabte her et meget ejendom- meligt Anlæg, i hvilket en stor af Buegan- ge omgivet Gaard var afen stemningsfuld, alvorlig Virkning. — Dette Anlæg blev se- nere udvidet og ombygget. I 1810 — 12 opførte han Herrehuset i Krummendieck (se Haupt: Kunstdenkm. d. Prov. Schlesw.-Holst.). I 1816 opførtes Raadhuset i Plöen efter hans Tegninger (ifølge Haupt). — I 1819 Raadhuset i Neustadt (lyske Kancelli’s Forestillinger). Vi erfarer — mærkeligt nok gennem Kunstakademiets Protokoller —, at C. F. Hansen i 1785 ombyggede Kirketaarnet i Lunden i Ditmarsken. Senere blev lian Kirkebygger baade i Slesvig og Holsten. Her skal dog kun nævnes Kirken i Husum (1828—33) og i Neumunster (1828—34). Landbygmesteren i Altona spandt just ikke Guld ved sit Arbejde for Regeringen.