Arkitekten C. F. Hansen Og Hans Bygninger

32 ARKITEKTEN C. F. HANSEN ganske naturligt udviklet sig af den nær- mest foregaaende Periode af 18de Aarhun- dredes Bygningskunst med Optagelse af betydelige Elementer fra Oldtidens klassi- ske Kunst og den italienske Senrenæssan- ce, navnlig den palladianske. C. F. Hansen var den, som indførte denne Stil i Hamborg-Holsten. En Personlighed som han omformede og udviklede natur- ligvis Stilen i sin egen Aand. Sammen- ligner vi lians Bygninger med Bygningerne fra denne Tid i Europa, linder vi vel et udpræget Slægtskab, men ligesaa sikkert føler vi, at et personligt Element har gjort sig gældende. Her er virkelig Tale om en hansensk Stil, og ingen Dansk vil undgaa at se, at den ikke blot er formet under Paavirkning af nordisk Aand, men ogsaa, at mange af disse Bygninger har et eget dansk Præg. Vi har jo Samtidens Udtalelser for, at Hansen øvede betydelig Indflydelse her- nede, og at han fik mange Efterlignere. Det er vel en af Grundene til, at der i hele den- ne Landsdel er saa mangfoldige Bygninger fra Tiden omkring og efter 1800, der for- os har et saa hjemligt Præg.— Spørgsmaa- let fortjener en nærmere Prøvelse. Da jeg i Midten af 1890erne, efter en Rejse i Tyskland, kom igennem Hamborg og Holsten, blev jeg slaaet heraf, uden at jeg dengang turde tro, at her virkelig var en dansk Paavirkning. Under senere Gennemrejser er mit Indtryk af det danske Præg blevet bestyrket, men jeg har aldrig haft Lejlighed til noget Studium i disse Egne. Derimod har jeg gentagne Gange truf- fet Hamborgere, der brugte Udtrykket »Kjøbenhavnerstilen« om Klassicismens Bygningskunst i deres By. Og det er ikke blot nu, et Aarhundrede efter, at denne Benævnelse bruges. Sna- rere er den vel ved at forsvinde sammen med saa mange af den Tids Bygninger, der maa give Plads for nye, ikke altid smukkere Forretningskvarterer. Navnet Kjøbenhavnerstilen har i Virke- ligheden et Aarhundredes Hævd. Man behøver blot at tage W. Melhops »Althamburgische Bauweise« fra 1908 for sig, for at se dette bekræftet. Melhop be- handler Hamborgs borgerlige Bygnings- kunst gennem Tiderne indtil omkring Midten af 19de Aarhundrede. I Kapitlet om Klassicismen siger han om C. F. Han- sen, at han i Hamborg, Altona og Omegn »leverede en Række gedigne Privatbyg- ninger — delvis sammen med Arens — i den efter den græske, antike Kunst dan- nede, klassicistiske Stil, der ogsaa dengang kaldtesKjøbenhavnerstilen, fordi Hansen var kongelig danskOverbygningsdirektør«. — Vi kan ikke anerkende den Begrundelse, Melhop giver til Forklaring af Navnets Opstaaen. En Kunstner giver sandelig ik- ke Stilperioden i en Storby og Provins Navn, fordi han er kongelig Overbygnings- direktør, men fordi han er Periodens be- tydeligste Kunstner. Melhop er ikke nogen Beundrer af Klas- sicismen. Indført fra Danmark og fortræn- gende den gamle, specielt hamborgske Bygningsstil, maa den vel forekomme ham noget fremmedartet. Efterat have omtalt »Zopf«-Tiden, siger han, at i det sidste Aarti af det 18de Aarhundrede ind- traadte der i Hamborg et fuldstændigt Omsving i Byggemaaden. »Sammenlig- nede man de skønne, i den antike Byg- ningskunst fremtrædende Former med den i Generationer benyttede hamborgske Byggemaade, maatte denne vel forekom- me overlevet og »zopfig«. Man vendte sig derfor helt fra det vedtagne og troede, i Efterligningen efter Antiken ogsaa at kun- ne genfremstille den gode Smag i Ham- borg. — Arens og Hansen var de Arkitek- ter, der aabnede den nye Æra i Bygnings- kunsten i Hamborg.« Melhop nævner nogle Landhuse ved Chausséen til Blankenese (i Nienstedt J. N. Baurs Villa, i Dockenhuden Brødrene Grodefroys Villaer) »i denne ædle, men kolde Stil«. Om andre af Hansens Byg- ninger siger han: »mange af de storar- tede Villaer ligner i det Ydre mere alvor- lige Mausoleer end venlige Landhuse (Gar-