Arkitekten C. F. Hansen Og Hans Bygninger
Forfatter: C. M. SMIDT
År: 1911
Serie: TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI
Forlag: F. HENDRIKSENS REPRODUKTIONS-ATELIER
Sted: KJØBENHAVN
Udgave: SÆRTRYK
Sider: 66
UDK: 92 H
Emne: SÆRTRYK
I KOMMISSION HOS G. E. C. GAD
SÆRTRYK AF TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1911
MED HENVISNINGER ETC.
F. HENDRIKSENS REPRODUKTIONS-ATELIER
TRYKT HOS NIELSEN & LYDICHE (AXEL SIMMELKIÆR)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
42
ARKITEKTEN C. F. HANSEN
Arrestbygningens Facade mod Slutterigade.
lige ved Lyngby Landevej. — Roligt og for-
nemt virker denne Bygning mellem Træ-
erne i den gamle Have. Det er en Virkning,
man har Lejlighed til at studere paa nært
Hold og paa lang Afstand. Bygningen lig-
ger højt og ses langt.
Det skal i Forbindelse med Landstederne
nævnes, at Kunstneren 1827 for Grev G.D.
Reventlow byggede Herregaarden Peder-
strup paa Laaland. Den blev dog allerede
1861 ombygget og hører altsaa til hans nu
forsvundne Arbejder.
Blandt C. F. Hansens Monumentalværker
staar Raad- og Domhuset med Slutteri-
gadens Brobygninger og Arresthuset som
det, hvori hans Evner udfolder sig friskest
og friest.
Det er ganske naturligt. — Ikke blot var
det den Bygning, som først og hurtigst blev
gennemført, for en væsentlig Del endog
før Statsbankerotten; men Vaisenhusets
Grund, hvorpaa Raadhuset opførtes, var
blevet helt raseret for de tidligere Bygnin-
ger, selv om vistnok nogle af disses Fun-
damenter blev benyttede af Hansen.
Han har da i Raad- og Domhuset i en
ganske anden Grad haft frie Hænder end i
Slottet og Frue Kirke. Derfor bedømmes
han ogsaa retfærdigst her, hvor hans Kunst-
nervilje og Skaberevne for eneste Gang i de
hjemlige Storbygninger fik helt frit Raade-
rum.
Det var i og for sig ikke nogen let Bygge-
grund; men Arkitekten formede en i For-
hold til den skæve, irregulære Grund over-
ordentlig smuk og anskuelig Plan med
klar Placering af de forskellige Institutio-
ner: Bystyret, Retten og Politiet.
Som Magistraten var Hovedfaktoren i
Byens Styrelse, blev Magistratssalen det
centrale i Byens Hus. Fra det store Torv
føres man gennem Peristylen, Vestibulen
og en mindre Forsal lige ind i Bygningens
Hjærte, Magistratens 3-skibede Forsam-
lingssal med de romersk-korinthiske Mar-
morsøjler. Lysvirkningen i dette Rum er
smuk og interessant. Lyset kommer fra 2
Sider, idet det strømmer ind ad begge Side-
skibes Vinduer, belyser Søjlerne med den
kraftige Entasis og giver fuldt Lys i den
Del af Hovedskibet, hvor Magistraten sam-
ledes, medens begge dettes Endepartier
ligger i Halvlys. Det inderste Endeparti,
modsat Indgangen, har klassisk apsidial
Afslutning, en virkelig betydningsfuld ar-
kitektonisk Afslutning, som understreger
det højtidelige i Rummet.
Mens Søjlerne i den mesterligt formede,
men sparsomt udstyrede Vestibule er do-
riske, er Peristylens romersk-ioniske. Her
er i disse Rum, fra Peristylen til Magistrats-
salen en med den sikreste Følelse gennem-
ført Samvirken af alle Elementer: Former,
Størrelseforhold og Lysvirkninger.
Uden om dette centrale Parti grupperer
de andre Institutioner sig i Bygningen. Nær
Magistratssalen ligger de 32 Mænds Sal.
løvrigt bør nævnes Politirettens Sal med
det hvælvede Loft og Forsalen hertil. Ende-
ligt Hof- og Stadsrettens Sal med de pi-
lasterinddelte Langsider og de to Ende-