Arkitekten C. F. Hansen Og Hans Bygninger

48 ARKITEKTEN C. F. HANSEN følgende Død Hk den berømte Bygmester Laurids de Thura af Kongen Ordre til at lede Opførelsen efter den af Lerche ud- arbejdede Tegning. Thura har da ikke, som man senere har troet, Ansvaret for Spirets Smag eller alt- for langstrakte Proportioner, der i For- bindelse med Konkaviteten gav det et Præg af Usoliditet. I hvor høj Grad det virkeligt var usolidt, faar man levende Indtryk af gennem Arkitekt Fred. L. Levys nyligt udkomne Skrift: Bidrag til Fruekir- kes Spirs Historie efter 1728, hvor man er- farer, hvilke uhyre Summer Spirets Ved- ligeholdelse kostede i den korte Tid, det stod. — En Karakteristik af Spiret har Martin Borch. nyligt givet (»Architekten«, Bd. XIII, Hefte 7): »Det forekommer mig, at Thura (skal være Lerche) i sin Iver ef- ter at faa et rigtigt højt Spir har overskre- det Skønhedsgrænsen og er kommet ind paa det hasarderede, og jeg kan ikke fri- gøre mig for et Indtryk af Ustabilitet i dets Opbygning. Mon ikke den første Tanke for Betragteren af Spiret vil være: »hvor det dog er højt?«, medens det var bedre, om det første Indtryk var: »hvor det dog er smukt«.......« Det var denne Kirke, Englænderne skød i Brand i 1807. Skulde den nu atter opfø- res, som den stod før Branden, maatte de beskadigede Dele af den først nedbrydes. Den kendteArkitekt, StadsbygmeslerMeyn, blev allerede i December 1807 raadspurgt om Kirkens mulige Konservering. Han ud- talte, at han ikke troede det muligt at be- vare Kirkens Hvælvinger, og han anty- dede Ønskeligheden af en Ombygning, som skulde »give den, som Stadens Hoved- kirke, et mere arkitektonisk Udseende«. Meyn har sikkert her haft sin Samtids Tilslutning. Det blev imidlertid ikke ham, men G. F. Hansen, der blev Kirkens Gen- opfører. Men da han havde samme Syn baade paa den konstruktive og kunstne- riske Side af Sagen, nedbrød han ikke blot Hvælvingerne, men ogsaa de frit- staaende Piller og muliggjorde herved sit brede, mægtige Kirkeskib, som unægteligt fik »e/ mere arkitektonisk Udseende« end Ramus’ tredelte Hovedskib. I en langt senere Tid, da C. F. Hansen var ude af Kurs, rettede man Hovedan- grebet paa ham og hans kunstneriske Virksomhed mod hans Nedbrydning af den gamle Kirke, hvis Betydning, i Belys- ning af Englændernes Bombardement, blev stærkt overvurderet og fremhævet paa Bekostning af Hansens Kirke. Blandt Angrebene skal omtales nogle Udtalelser af Professor H. N. Clausen, nedskrevne i hans Livserindringer et halvt Aarhun- drede efter Begivenhederne. Han udtaler ikke blot, at Mure og Piller var uskadte, men ogsaa, at Kirken kunde have været genopført i dens gamle Skikkelse for en Sum, der »neppe vilde have synderligt oversteget, hvad det blotte Nedrivnings- arbejde havde kostet«. — Hvilken Betyd- ning man nu end vil tillægge H. N. Clausens Mening i teologiske Spørgs- maal, eller i politiske, litterære og kunst- neriske — han talte jo med om saare mange Ting —, var hans Kompetence i et rent konstruktivt eller økonomisk Spørgs- maal dog vel mere end tvivlsom. Han var 14 Aar, da Frue Kirke brændte, 18 Aar, da Kirkens gamle Piller, hvis Tab han begræder, fjernedes. Absurd, at til- lægge et Indtryk af en 14-aarig Dreng eller ung Student mere Betydning end Un- dersøgelser af Fagmænd som Meyn og Hansen. Clausens Udtalelser skulde da ogsaa have været forbigaaede i Tavshed, hvis det ikke var, fordi de endnu al og til spøger i Debatten om C. F. Hansen og bi- drager til at give et falsk Billede af ham som Bygmester. Det er øjensynligt, at det prunkløse, det alvorsfuldt værdige er Hansens kunst- neriske Maal som Kirkebygger. Han har i Frue Kirke gennemført det med den strengeste Konsekvens, hvad der er fal- det senere Tider, med større Pragtlyst, for Brystet. — Paa Kirkens Langsider er kun den karakteristiske hansensfce Portal af noget rigere Udformning. Følgende