Arkitekten C. F. Hansen Og Hans Bygninger

53 ARKITEKTEN C. F. HANSEN —t—L—U Frue Kirke. Sydfagade. Aarhundred. Den karakteriseres ved, at den franske Paavirkning afløstes af en engelsk-italiensk, den spinklere, mere zarte Louisseize af en bredere, kraftigere Stil, som optog mere af den romerske end af den græske Kunsts Elementer. — Hos os i Danmark var det Harsdorffs Stil, som efterfulgtes af Meyns og Hansens. Vilh. Wanscher har i sin Bog om Bindes- bøll peget paa den engelsk - palladianske Indflydelse. Skulde man imidlertid udpege en enkelt Kunstner som direkte Forløber for Stilepoken, maatte det være Englæn- deren Robert Adam (1728-92), en klas- sisk paavirket Fortsætter af Inigo Jones. I Publikationen af hans og Broderen James' Bygninger: theWorks in Architecture (Lon- don 1778—79) finder vi adskillige af de Karaktertræk, som senere kom frem i Han- sens og hans Samtids Kunst i Europa. Det maa dog ikke glemmes, at mange af denne Tids Arkitekter gennem deres Studier i Rom og Italien direkte havde modtaget Impulser fra Oldtidens og Renaissansens Kunst. Og Samtidens italienske Arkitekter har vistnok ogsaa givet Bidrag til Udvik- lingen. I personlig Tilegnelse og Udformning af Stilen staar C. F. Hansen som en af Perio- dens betydeligste. Blandt Nyklassicismens Opgaver ind- tager Kirkebygningen en Særplads. Den formes paa meget forskelligartet Maade. Rundt i Europa bliver den græske eller romerske Søjlebygning Gang paa Gang For- billedet, og Typen bliver den taarnløse Kirke. Om nogen fast Type er her dog ikke Tale. Ogsaa Kuppelbygningen op- tages af Tiden, og ligeledes den taarn- prydede Kirke. Men netop i Udformnin- gen af denne er Tiden meget usikker. Al forme et Taarn i Tilslutning til de klas- siske Motiver bliver en af Stilepokens vanskeligste Opgaver; men det er ikke muligt, helt at komme udenom Taarnet, dertil har det en altfor hævdvunden Plads i kirkelig Bygningskunst. Vi ser da ogsaa i Lepére's og Hittorffs St. Vincent de Paul i Paris en Basilika, hvis imponerende Gavlfacade flankeres af