Arkitekten C. F. Hansen Og Hans Bygninger
Forfatter: C. M. SMIDT
År: 1911
Serie: TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI
Forlag: F. HENDRIKSENS REPRODUKTIONS-ATELIER
Sted: KJØBENHAVN
Udgave: SÆRTRYK
Sider: 66
UDK: 92 H
Emne: SÆRTRYK
I KOMMISSION HOS G. E. C. GAD
SÆRTRYK AF TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1911
MED HENVISNINGER ETC.
F. HENDRIKSENS REPRODUKTIONS-ATELIER
TRYKT HOS NIELSEN & LYDICHE (AXEL SIMMELKIÆR)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Husum Kirke.
HENVISNINGER
Sidel. Det vides ikke, hvornaar C.F. Hansens
Fader flyttede til Kjøbenhavn. Hans Optagelse i
Lavet i Kjøbenhavn finder vi i »Skomagerlaugets
Amtsprotokol«, i hvilken det ses, at under 28. April
1735 »accorderte Matthis Hansen og betalte til Lau-
get 10 Rdlr.« Naar denne Sum er mindre end den,
der betaltes af andre nye Mestre, er Aarsagen an-
tageligt Skomager Hansens ringe økonomiske Kaar.
— I Protokollen for »Skomagerlaugets Ligkasse«
ses det, at der 21. Nov. 1735 er betalt (Indmel-
dingsgebyr) af 7 »unge Mestre«. Mellem dem Mattis
Hansen — 2 Rdlr. 4 Mark.
Kort før var Skomager Hansen bleven gift.
Petri Kirkebog udviser, at Matthias Hansen og
Anna Maria Mahling er viede 21. Okt. 1735.
Side 2. Udi Architecturens Skoele blef o, s. v.;
her skal staa: Udi Architecturens liden Skoele
blef o. s. v. — Ifølge Weilbachs Papirer skal C. F.
Hansen ogsaa have været i Tømmerlære, en Med-
delelse, som vistnok skyldes Hansens Selvbiografi.
Side 3. Niels Eigtveds Ophold i Rom er paa-
vist gennem nogle Breve, skrevne af ham i Rom
i 1734—35. Brevene er fremdragne af Docent P.
Johansen og gengivne i Meldahls »Frederikskirken
i Kjøbenhavn«. — At ogsaa Thura har været i
Rom, er jo tilstrækkeligt kendt.
Side 10. Af Rentekammerets tyske Forestillinger
af 1782 (Nr. 274) erfarer man, at »Bygningskonduk-
tørerne« Meyn og Magens har sagt nej til Byg-
mesterstillingen i Holsten, fordi de er udenlands
paa Studierejse. Foruden C. F. Hansen findes blandt
Ansøgerne Second-Lieutenant ved Ingenieur-Corp-
set Rawert, Architect Ness, »Murermester og En-
trepreneur Langes Søn« samt »der Baugevoll-
mächtigte« Koch i Slesvig.
Side 14. I Nicolaj Kirkebog findes under 1792:
Friderich Christian Hansen, Professor og Kongl.
Bygmester i Holsten, U. K., og Jfr. Ane Margrethe
Rahbeck copulerede d. 11. Maj paa Landet.
Anna Margrethe Rahbeck er dobt 21. Maj 1773
i Nicolaj Kirke. Hun er Datter af Justitsraad
Jacob Rahbeck og Fru Anna f. Olrog.
Side 16 Allerede Harsdorff havde foreslaaet
den Adskillelse mellem Arresthuset og Raad- og
Domhuset, som Hansen gennemforte.
Side 17. Tegningen til det Bronceur, C. F.
Hansen fik som Hædersgave af sin By, var blevet
bestilt hos Arkitekt Peder Malling. Alligevel er
det vistnok med Rette, at det altid har gaaet
under Hetsch’s Navn. Malling var jo Hetsch’s
Ven og havde formaaet denne til at følge sig til
Danmark; han har antageligt overdraget Vennen
at give Tegning til Uret.
Uret er udført hos I. I. Lepaute i Paris, Bronce-
arbejdet hos Thomire & Cie sammesteds. Det
kom til at koste 1970 Rbd. foruden Told (med-
delt ved Overretssagfører Stefan Hetsch).
Side 18. 2den Dec. 1808 blev C. F. Hansen ud-
nævnt tilOverbygningsdirektor; men Kongen havde
allerede resolveret Udnævnelsen 25. Okt. s. A,
Side 19. Statsbygningskommissionen er Fejltryk
for Slotsbygning skom missionen.
6