Planteverdenen i Menneskets Tjeneste
Forfatter: C.H. Ostenfeld, A. Mentz
År: 1906
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Frem
Sider: 382
UDK: 633 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000145
Med 335 Illustrationer.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
124
PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE
England. Til Nord Europa kommer hyppigst »Messinaappelsiner«,
alle italienske Appelsiner; endvidere fra Rivieraen, Spanien og Por-
tugal. Den aarlige Produktion af Appelsiner i Italien anslaas til en
Værdi af 1200 Mill. Fr.; af et enkelt Træ har man i ét Aar høstet
ca. 20,000 Frugter. Lignende Tal fra Spanien! Appelsiners Kød
indeholder 89 pCt. Vand, 2.44 pCt. frie Syrer og 4.59 pCt. Sukker;
baade Syre- og Sukkermængden varierer dog som bekendt meget
De Oranger, der sælges herhjemme, kan hverken i Sødme eller
Aroma maale sig med dem, der falbydes i Hjemlandene, men over-
gaar dem naturligvis ikke saa lidt hvad Prisen angaar. Anvendelsen
er jo vel kendt; af Skallerne fremstilles Likør og ituskaarne Frugter
med Skallen paa koges til »Orangemarmelade«, der særlig i England
spiller en Rolle.
Blodappelsiner er en særlig Varietet af Appelsiner med blod-
rødt eller rødstribet Kød. En anden Varietet er Pomp el mus-
træ et (decumana), hvis Frugier ofte bliver meget store (over 20
Cm. i Tværmaal og 2—3 Kg. i Vægt) og bærer Mærker som af
Menneskebid. Træet stammer fra visse Øer i det indiske Arkipel;
det dyrkes i Kina, Syd-Asien, Syd-Europa og Amerika. Formodent-
lig er dets Frugter de af Italienerne kaldte Adamsæbler eller Pa-
radisæbler, der kom til Italien fra Palæstina og omtales i Biblen.
Deres Kød spises, og af Skallen faas Sukat og Likør.
Pomeranstræet (Formen amara) bærer dybt orangerøde Bær
med en meget bitter og aromatisk Skal og et surt Kød. Dets Hjem-
land er sandsynligvis det sydøstlige Asien, hvorfra det er udbredt
videre Vest paa. Til Sicilien blev det ca. Aar 1000 ført af Arabere;
nu dyrkes det almindelig i Middelhavslandene. Navnet Nagarunga
eller Nagrunga (paa Sanskrit) menes at være anvendt paa Pome-
ranstræet; deraf afledes sikkert »Orange«, idet Nagrunga af Hindu-
erne ændredes til Narungee og paa Italiensk blev til Naranzi,
Arangi og Arancio (det i Middelalderen anvendte Navn var Aran
cium, Aranzium, Aurantium). — Skallerne af Pomeransei benyt-
tes til Marmelade og Likør (Biskop), især af en paa Barbados og
Curacao voksende Form (Curacao-Likør); desuden i Medicinen.
Ogsaa de smaa, umodne Frugter anvendes til Lægemidler, ligesom
andre Dele af Træet tidligere var stærkt benyttede i samme Øjemed.
Af Blomsterne faas en i Parfymerier meget brugt Olje (Neroli-
olje). De umodne og meget stærkt indtørrede Frugter benyttes til
Rosenkranse.
Bergamotorange (Formen Bergamia) dyrkes i Syd-Europa
(siden det 17. Aarh.) og Vestindien; den er ikke funden vild. Bær-
rene (Bergamotter) er mindre end Appelsiner og Pomeranser,
kugle- eller pæreformede; af de blegt guldgule Skaller faas Berga-
motololje, der bruges til Parfume og Likører.
Endnu andre Former af Citrus aurantium dyrkes af Hensyn til
Frugierne, saaledes i Japan og Indien.