Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

Forfatter: C.H. Ostenfeld, A. Mentz

År: 1906

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Frem

Sider: 382

UDK: 633 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000145

Med 335 Illustrationer.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
124 PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE England. Til Nord Europa kommer hyppigst »Messinaappelsiner«, alle italienske Appelsiner; endvidere fra Rivieraen, Spanien og Por- tugal. Den aarlige Produktion af Appelsiner i Italien anslaas til en Værdi af 1200 Mill. Fr.; af et enkelt Træ har man i ét Aar høstet ca. 20,000 Frugter. Lignende Tal fra Spanien! Appelsiners Kød indeholder 89 pCt. Vand, 2.44 pCt. frie Syrer og 4.59 pCt. Sukker; baade Syre- og Sukkermængden varierer dog som bekendt meget De Oranger, der sælges herhjemme, kan hverken i Sødme eller Aroma maale sig med dem, der falbydes i Hjemlandene, men over- gaar dem naturligvis ikke saa lidt hvad Prisen angaar. Anvendelsen er jo vel kendt; af Skallerne fremstilles Likør og ituskaarne Frugter med Skallen paa koges til »Orangemarmelade«, der særlig i England spiller en Rolle. Blodappelsiner er en særlig Varietet af Appelsiner med blod- rødt eller rødstribet Kød. En anden Varietet er Pomp el mus- træ et (decumana), hvis Frugier ofte bliver meget store (over 20 Cm. i Tværmaal og 2—3 Kg. i Vægt) og bærer Mærker som af Menneskebid. Træet stammer fra visse Øer i det indiske Arkipel; det dyrkes i Kina, Syd-Asien, Syd-Europa og Amerika. Formodent- lig er dets Frugter de af Italienerne kaldte Adamsæbler eller Pa- radisæbler, der kom til Italien fra Palæstina og omtales i Biblen. Deres Kød spises, og af Skallen faas Sukat og Likør. Pomeranstræet (Formen amara) bærer dybt orangerøde Bær med en meget bitter og aromatisk Skal og et surt Kød. Dets Hjem- land er sandsynligvis det sydøstlige Asien, hvorfra det er udbredt videre Vest paa. Til Sicilien blev det ca. Aar 1000 ført af Arabere; nu dyrkes det almindelig i Middelhavslandene. Navnet Nagarunga eller Nagrunga (paa Sanskrit) menes at være anvendt paa Pome- ranstræet; deraf afledes sikkert »Orange«, idet Nagrunga af Hindu- erne ændredes til Narungee og paa Italiensk blev til Naranzi, Arangi og Arancio (det i Middelalderen anvendte Navn var Aran cium, Aranzium, Aurantium). — Skallerne af Pomeransei benyt- tes til Marmelade og Likør (Biskop), især af en paa Barbados og Curacao voksende Form (Curacao-Likør); desuden i Medicinen. Ogsaa de smaa, umodne Frugter anvendes til Lægemidler, ligesom andre Dele af Træet tidligere var stærkt benyttede i samme Øjemed. Af Blomsterne faas en i Parfymerier meget brugt Olje (Neroli- olje). De umodne og meget stærkt indtørrede Frugter benyttes til Rosenkranse. Bergamotorange (Formen Bergamia) dyrkes i Syd-Europa (siden det 17. Aarh.) og Vestindien; den er ikke funden vild. Bær- rene (Bergamotter) er mindre end Appelsiner og Pomeranser, kugle- eller pæreformede; af de blegt guldgule Skaller faas Berga- motololje, der bruges til Parfume og Likører. Endnu andre Former af Citrus aurantium dyrkes af Hensyn til Frugierne, saaledes i Japan og Indien.