Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

Forfatter: C.H. Ostenfeld, A. Mentz

År: 1906

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Frem

Sider: 382

UDK: 633 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000145

Med 335 Illustrationer.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
NÆRINGSPLANTER 127 Fig. 106. Frugt af Granatæbletræ. Fot. efter Frugt i Botanisk Museum i København, nes Kød giver Syltetøj og Limonade og anvendes til et Lægemiddel; den hærdede Skal forarbejdes til Snustobaksdaaser. Af Blomsternes aromatiske Olje faas Parfyme, og det haarde Ved har rig Anvendelse. Blandt Syd-Europas Fi’ugltræer maa nævnes endnu et Par. Gra- natæbletræet (Punzca granatuni), som er i nært Slægtskab med Myrter, er ikke videre anseligt, 5—8 M. højt; det er ofte tornet og har et Løv af lancetdannede, helrandede og glatte Blade. Store, skarlagenrøde Blomster giver Træet en Skønhed, som betinger, at det saa hyppig plantes i Haver. Frugten (Punisk Æble, Gra- natæble) er et Bær med en rødlig, læderagtig Skal og et saftigt Kød, der ligesom hos Ribs er dannet af de talrige Frøs ydre Skal; paa Frugtens Top findes Resterne af Bægerblade (Fig. 106). Granatæbletræets oprindelige Vokseomraade menes af nogle at naa fra Balkan-Halvøen til Himalaya, af andre at være det lykkelige Arabien; fra Oldtiden af har det \ æ- ret dyrket i mange varme Egne af Hensyn til de forfriskende, syrlig-søde Frugter, og er ofte forvildet. I vore Dage dyrkes det ogsaa i Syd-Amerika og Kaplandet. »Punisk« hentyder til en fejlagtig Opfattelse af Træets Hjem- sted. Det omtales ofte i Bibelen (un- der Navn af Ri ni mon) og i Odys- séen. I Palæstina saavel som i det gamle Ægypten havde det Betydning som Kulturplante, baade materielt og paa Grund af dets Anvendelse i det religiøse Ceremoniel (hos Hebræerne). Og det samme var Tilfældet i Oldti- dens Grækenland og senere i Italien; ogsaa her spillede Træet og dets Frug- ter en betydelig Rolle i Mytologien. Nu om Stunder er Frugterne min- dre skattede end tidligere; de er til- dels meget stærkt fortrængte af Oran- ger, der, som ovenfor vist, er langt yngre Kulturfrugter end Granat- æbler. Undertiden forekommer de i Handelen i Nord-Europa. Frugtskallen benyttes til et Lægemiddel, og Barken af Rødder og Stamme har endnu samme Anvendelse, fra gammel Tid af kendt som et meget virksomt Middel mod Bændelorm. Jordbær træet (Arbutus unedo), af Lyngfamilien, er et stedse- grønt, 3—5 M. højt Træ med Blade, der ligner Laurbærtræets, bleg- røde Blomster og skarlagenrøde Bær af Lighed med Jordbær. Det hører ogsaa Syd-Europas Flora til. Frugterne spises og skal, naar de nydes i større Mængde, kunne virke berusende; i Grækenland anvendes de til Fremstilling af en Slags Brændevin.