Planteverdenen i Menneskets Tjeneste
Forfatter: C.H. Ostenfeld, A. Mentz
År: 1906
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Frem
Sider: 382
UDK: 633 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000145
Med 335 Illustrationer.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
MÆRINGSPL ANTER
155
Arengapalmen eller andre Palmer. Det benyttes til mange Lækre-
rier. Af den gærede Saft fremstilles ogsaa Palmevin og heraf kan
atter vindes Arrak.
Den ca. 15 M. høje Sukkerpalme hører ikke til de smukkeste
Palmeformer, særlig ikke, naar den blomstrer (Fig. 130); den bærer
da kun faa og ikke helt udviklede Blade,
der er fjerdelte som hos Kokos- og Olje-
palmen, men ikke saa smukke. Den høje
Stammes Slankhed skæmmes for en stor
Del af de Rester af fældede Blade, som
gerne bevares i meget lang Tid, og som,
stærkt optrævlede, giver Stammen et ejen-
dommeligt forpjusket Udseende. Sukkerpal-
men har hjemme paa Sunda-Øerne; den
dyrkes ikke, som Sukkerrøret, i sluttede
Plantager, men findes som oftest spredt i
Skovene.
Palmesukker faas ogsaa af andre Pal
mer, saaledes Kokospalmen, Palmyrapal-
men, Caryota urens, og endnu flere. Det er
hos disse — som hos Sukkerpalmen —
Blomsterkolberne, der ved Indsnit udskiller
sukkerholdig Saft, almindeligvis kaldet Tod-
dy; ved dennes Inddampning vindes et
mørkt farvet Sukker; dets Benyttelse og Be-
tydning som Handelsvare er dog kun rent
lokal, indskrænket til de tropiske Egne,
hvor Sukkeret produceres. Af de nævnte
Palmer er Palmyrapalm en (Borassus
flabelliformis'), bortset fra den før omtalte
Kokospalme, den mest kendte. Den vokser
fra Senegambien gennem det tropiske Afri-
ka (her kaldet Del eb pal men) til Ceylon,
Ostindien og Sundaøerne og er en i mange
Henseender overmaade nyttig Plante; i en
gammelindisk Lovsang opregnes, hvorledes
den tjener Tropemennesket i 801 forskellige
Øjemed. Veddet, Bladene, Frugterne o. s. v.
har en mangeartet Anvendelse. Allerede fra
gammel Tid af brugtes Bladene til »Skrive-
papir«; man ridsede Bogstaverne med en
Griffel og bestrøg det skrevne med Olje og
Kul.
Sukke r-L ø n eller Sukke r-A horn (Acer
saccharinum) er nærmest beslægtet med
den hos os vildtvoksende og plantede Tand-
bladet Løn eller Spids Ahorn. Det er et
Fig. 130. Toppen af Sukker-
palmen med 3 Blomsterkol-
ber. Fot. af Hj. Jensen, Java.