Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

Forfatter: C.H. Ostenfeld, A. Mentz

År: 1906

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Frem

Sider: 382

UDK: 633 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000145

Med 335 Illustrationer.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
310 PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE sydamerikanske Urare eller Kurare, som visse Indianerstammer forstaar al tillave; den indeholder en betydelig Mængde Alkaloider og virker øjeblikkelig lammende paa Hjærtc og Nerver. Det cr en mørkebrun fast Masse, hvis Tilberedning og Sammensætning det har voldt Europæerne megen Møje at faa opsporet, da Indianerne liar gjort deres bedste for at skjule den; nu ved man imidlertid, at del vigtigste Materiale er Barken af visse Træer {Strychnos toxifera og an- dre), som er beslægtede med Rævekagetræet (S. 295); forøvrigt tilsæt- tes der flere andre Ingredienser, forskellige for hver Indianerstamme, saaledes Blade af en Peber {Piper geniculatum) eller Roden af Slangc- rod-Arter. Pilegifte af lignende Virkning fremstilles ogsaa af Mælke- saften af nogle Planter af Singrønfamilien {Cerbera odollain og Tang- hinia venenifera) og paa Java af Upas-Træct {Anliaris toxicaria), hvis Giftvirkning, man har fortalt, cr saa stor, al det var dødbrin- gende at hvile i dets Skygge, men det er dog Overdrivelse. I Tilslutning til Læge- og Giftplanler skal vi nævne nogle Anven- delser af Planter, hvis Omtale her er mest passende. Fra Oldtiden af har cn Del Planter haft Ry som Afrodisiaka, d. v. s. Midler, som cr i Stand til at vække Elskov og Kønsdrift hos Mennesker og Dyr; mange forskellige Planter har været benyttede som saadanne Midler, men med den tiltagende Oplysning cr Troen paa dem svunden ind. Til al gøre Kreaturer brunstige bruges dog endnu i vore Dage underliden den saakaldle Hjorte trøffel {Ela- phomyces cervinus), cn kuglerund, valnødstor Svamp med en haard bruskaglig Skal og cl pulverformet, sort Indre; den vokser i Skove, især under Eg og Bøg og er underjordisk ligesom Trøflen (S. 199). Som Trylleplante har Alrunerod eller Tryllcrod (Fig. 285) spillet cn stor Rolle i Middelalderens Overtro. Alruncplanlcrnc {Mandragora) er fleraarige Urler (af Natskyggefamilien), som vokser i Middelhavslandene og paa Himalaya; de kraftige Rødder, der under- tiden kan have besynderlige Former og undertiden ogsaa omforme- des betydelig, tørredes og kunde hjælpe for ah muligt — naturligvis inaalle der helst benyttes Rødder, som havde vokset paa særlig uhyggelige Steder, Galgebakker o. Ign. I det hele hørle det med til alle de mange Tryllemidler, som var i Brug i tidligere Tid, at del ikke var Stoffet i sig selv, der var undergørende, men Indsamlings- maaden maatte foregaa efter visse meget indviklede og besværlige Kegler. Natskyggefamiliens forskellige giftige Medlemmer, Biilnieurt, Pigæble og Galnebær, har sammen med Alrunen hørt til de mest ansete Trylle- og Hekseplanter, men forøvrigt har en utrolig Mængde Urler, der i Nutiden regnes for ganske uvirksomme overfor Organis men, været benyttede i Overtroens Tjeneste. — Tilsidst skal lige an- tydes, at en stor Mængde Folkeslag, navnlig Naturfolk, har deres hellige Planter. Ligesom Lotusblomsten {Nymphaea-Arter) i Ægypten var hellig, har Inderen i Nutiden sit hellige Figentræ {Ficus religiosa) og sin Lotusblomst {Nymphaea slellaris).