Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

TEKNISKE PLANTER 351 Kg. Hamp og 1,471,600 Kg. Jute; senere er den forøget lidt. Ogsaa af den med Hamp nær beslægtede Humle (S. 218) kan Taverne be- nyttes, men den dyrkes ikke af dette Hensyn. »Hampefrø«, d. v. v. Hampens Frugter, indeholder megen fed Olje, der anvendes ved Fabrikation af Sæbe, Fernis o. lign. De sælges almindelig til Fuglefoder. Ved Oljens Udpresning vindes et Biprodukt, Hampefrøkager, der bruges som Kreaturfoder. Adskillige fremmede Planter giver Arter af Hamp; vi maa ind- skrænke os til at nævne nogle faa. S u nha nip er Trævlerne af C rotalaria-Arter, der hører til Ærteblomstrede; især benyttes Ben- galsk Hamp eller S u n (C. juncea), der er vild og tillige dyrket paa Sunda- øerne, men navnlig dyrkes i Forindien. Dens Taver, der ud- mærker sig ved at være det mindst vandsugende Spind- stof af alle, anven- des til Tove, Sække, Papir o. s. v. Større almindelig Betydning har det hampaglige Slof, der kaldes Jute, og som faas af den til Lin- defamilien hørende Corchoras capsularis (Fig. 316). Det er en enaarig, opret og 3—5 M. høj Urt med aflange og tilspidse- de Blade, som ved Grunden bærer to Fig 315. Høst af Hamp. (Efter United Stales’ Yearbook 1901). lange og tynde Flige; Blomsterne er gule. Planten har hjemme i Indien; det indiske Navn er »choti«; deraf Jute! Men den dyrkes overalt i Troperne og i nogle subtropiske Egne, særlig i Forindien og Kina; en hvid- stænglet Varietet er den hyppigste. Ogsaa C. olitorius, hvis unge Skud er spiselige, benyttes som Juteplante. Før Frugternes Mod- ning afskæres Planterne og rødnes; Taverne adskilles ved Haand- kraft. Deres ubehagelige Lugt er ikke egentlig ejendommelig for dem, men hidrører fra den Tran eller andre fedtede Stoffer, som man indsmører dem med, for at man lettere kan spinde dem. .Der gives forskellige Sorter Jute; de finere benyttes til Gardiner, Tæpper