Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

6b PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE hele den australske Kyst undtagen i de i den seneste Tid anlagte og særdeles vellykkede Plantninger; hvis den var saa godt egnet til at udbrede sig ved Strømme, burde den for lang Tid siden af sig selv være kommet fra Sydhavsøerne til den lange øst-australske Kyststrækning, hvor Klima etc. synes at passe den udmærket, hvad Plantningerne viser. Det er mere rimeligt at tænke sig Frugtens tykke seje Yderlag som en Stødpude, naar den tunge Frugt falder ned af Træet, end som et Flydeapparat. Man skal endog være ret varsom med de Frugter, som benyttes til Lægning; de bliver om- hyggeligt nedplukkede, da de nedfaldne ikke spirer nær saa sikkert, ligesom Spiringsevnen gennemgaaende taber sig hurtigt. Af de mange andre Ting, som Cook anfører til Forsvar for sin Teori, fortjener at nævnes, at medens Malayerne forstaar at lave en alkoholholdig Drik af Palmens Saft, kender Sydhavsøernes Beboere (Polynesierne) ikke denne Kunst, lige saa lidt som Central- og Syd- Amerikas Indianere; det vilde være urimeligt at antage, at denne Viden ikke var fulgt med, om Kokuspalmen var kommen fra Sunda- øerne og vandret Øst paa, medens det er naturligt, at Malayerne, som kendte til at lave saadanne Drikke af mange forskellige Planter, ogsaa fandt paa at anvende deres Kundskab paa Kokospalmen. Alt i alt synes Cook’s Fremstilling af Kokospalmens Udbredelse og Vandringsniaade meget naturlig, og sandsynligt er det, at for- skellige andre tropiske Nytteplanter har bredt sig paa lignende Maade, saaledes: Batater, Flaske-Græskar, aim. Græskar o. fl. Kokospalmen hører ligesom Sagopalmen til Fjerpalmerne; den ugrenede Stamme bliver 20—25 Meter høj og bærer i Spidsen 10— 20 over 2—3 M. lange Blade, i hvis Hjørner Blomsterstandene frem- kommer. Allerede i sit 5te Aar kan Kokospalmen blomstre og ved- bliver siden næsten uafbrudt dermed. Paa Java regner man med, at et fuldvoksent Træ giver 5—10 Frugter om Maaneden. Blomster- standen er en meget grenet Kolbe, hvis Grene i Spidsen bærer tal- rige Hanblomster, og ved Grunden nogle Hunblomster; begge Slags Blomster er uanselige, grønlige. Den modne Frugt, den velkendte Kokosnød, er trekantet med afrundede Hjørner og ægformet (Fig. 38); den bliver mellem x/4 og 1/3 M. lang. Yderst bestaar den af et tykt trævlet Lag, derpaa kommer den stenhaarde Inderskal, som har tre Fordybninger, »Øjne«, i den ene Ende; de to af disse er fast lukkede, medens det tredje (Fig. 38, B) let aabnes ved at stikke en Pind ind, og indenfor dette »Øje« ligger den lille Kim indsænket i Kernens (Frøhvidens) faste, hvide Masse. Uden om Kernen er fastvokset en tynd Frøskal og indenfor dens faste Kød findes en syrlig-sød, klar eller blakket Vædske, Kokos- mælken. Kokospalmen formerer sig baade i vild Tilstand og i Kultur udelukkende ved sine Frugter. Naar de er spirede, hvilket sker i Løbet af en Maanedstid, lægges de gerne i Rækker halvt nedsænkede i Jorden, der gødes rigeligt med Salt og Aske. De vokser nu i