Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

62 PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE bør dog, ai de ældre Stammer yder et haardt og værdifuldt Ved (saakaldt Porkupinietræ). Af Frugten anvendes næsten alle Dele. Først og fremmest tjener Mælken og Kernerne, som de er, til Men- neskeføde, og anvendt paa denne enkle Maade er den som ovenfor nævnt en Livsbetingelse for Sydhavets Beboere og ogsaa af uvur- derlig Betydning for alle andre tropiske Kyst-Egne. Endvidere udføres Kokosnødder i stor Stil til Europa og Nord- Amerika, dels friske, dels alene de tørrede Kerner, saakaldt Co- pra. De friske Nødder spises, og af Copraen udpresses paa for- skellig Maade den fede Olje, som Kokosnøddens Kerne er saa rig paa. Denne Olje, Kokosolje, Kokosfedt eller Kokossmør er en hvid, fast. Masse, der dog smelter ved 20—28°C. Den er blandt de vigtigste Raamaterialer til Margarine og til Plantesmør (Pal- min) og anvendes endvidere i Sæbefabrikationen og i Medicinen som Salve. En særlig behandlet Copra (»desiccated Copra«) bruges i Konditorierne; den bestaar af tynde, tørrede Strimler, der er be- strøede med Sukker. Det benhaarde Lag af Kokosnøddens Skal kan bruges til Drejerarbejde o. Ign., men er dog af ringe Betydning i Forhold til det ydre, trævlede Lag. Af dette faas de saakaldte Ko- kostrævler (Coir), 15—30 cm. lange, mørkebrune Trævler, der paa Grund af deres Sejhed og Utilbøjelighed til at raadne, finder udstrakt Anvendelse til Tove, Maatter o. a. De faas af Kokosskal- lerne ved at lade disse ligge i Vand i flere Maaneder; derved i aad- ner alle de blødere Dele bort, og Trævlerne (Karslrængenes Styrke- væv) bliver alene tilbage. Jordnød (Arachis hypogæa), Fig. 42, er en enaarig, indtil en halv Meter høj, grenet Urt af de ærteblomstredes Familje. Den stammer sikkert fra Brasilien, hvor de andre Arter af Slægten findes vildt voksende. Jordnødden selv kendes derimod kun i dyrket Tilstand og er som Kulturplante udbredt i alle tropiske Lande, ja ogsaa i Syd-Europa (Italien, Syd-Frankrig og Spanien). Dens Blade bærer 2 Par Smaablade og ved Grunden store Akselflige; Blomsterne er gulrøde og ligner i Form en Ærteblomst. Det mærkeligste ved Planten er den Maade, hvorpaa den beskytter sine Frugter. Efter Blomstringen forlænger nemlig Blomstens Akse sig og bøjer sig nedad, naar Jord- overfladen og trænger med den umodne Frugt forrest ned i Jorden til en Dybde af indtil 8 cm. Hernede modner Frugten og bliver til en oftest 2-frøet, uopspringende Bælg (»Pea nut s«) med en ret tyk og svampet netaaret Væg. Frøene er omgivne af en tynd, rød- lig Skal; de er meget fedtrige (55 pCt. Olje) og næringsrige (28 pCt. kvælslofholdig Stof), smager behageligt, omtrent som Mandler, men bliver let harske. De spises, især i Troperne, enten raa eller ri- stede, og indføres til Europa hovedsagelig fra Øst-Afrika og Ostindien. Af Frøene udpresses den fede, næsten farveløse Olje, Jordnød- olje, der nærmer sig stærkt til Olivenolje i Smag og ofte bruges i Stedet for denne. De ringere Sorter af Oljen anvendes i Sæbefabri-