Planteverdenen i Menneskets Tjeneste

66 PLANTEVERDENEN I MENNESKETS TJENESTE Lag, og 2) et stort Frø med brun Frøhinde. Det er Frøet, som benyttes til Spise paa Grund af sin Sødme og Velsmag. Dets Ind- hold er 40—55 pCt. fed Olje og c. 25 pCt. kvælstofholdige Stoffer, og det er saaledes særdeles nærende. Nogle Mandler er søde, andre bitre; de vokser paa hver sit Træ, som i ydre Henseender ikke er lette at kende fra hverandre. De bitre Mandlers særegne Egenska- ber skyldes to ejendommelige Stoffer, Emuis in og Amygda- lin, der Andes adskilte fra hin- anden i Frøet, men som, naar Frøet under Tilsætning af Vand knuses, indvirker paa hinanden saaledes, at der dannes Bitter- mandelolje og den meget gif- tige Blaasyre. Der udvikles dog ikke saa megen Blaasyre, at bitre Mandler i mindre Portioner kan siges at være giftige. Det er naturligvis mest de søde Mandler, som spises raa eller be- nyttes i Husholdningen, paa sid- ste Sted dog ofte med Tilsætning af nogle bitre, fordi disse giver en pikant og aromatisk Smag. En Krakmandler, hvis indre Frugtskål- sprødt, saaledes at det kan knækkes særlig Sort søde Mandler er Lag ikke er benhaardt, men med Fingrene alene. Krak- mandlerne, der indføres fra Syd-Europa og fra Ka- • lifornien, er en yndet Des- sertspise i Norden. De for- handles altid med Skallerne paa, medens de andre Mand- ler gaar i Handelen i af- skallet Tilstand. Foruden som Spise be- nyttes Mandler paa mange andre Maader. Ved Pres- ning faar man en fed Olje, Mand el olje, der benyttes til kosmetiske Midler, i Medicinen og i Sæbefabri- kationen. Den kan frem- stilles baade af søde og af Fig. 46. Mandel, hel og med Frugtens ydre seje Lag fjernet paa den ene Side, saaledes at Stenskallen ses. Nat. Størr. (Efter Englei & Prantl).