Den Systematiske Botanik

40 Pyiitophyceæ. vigende er dog Bygningen af deres Cellevæg; den bestaaer nemlig ikke af et enkelt Stykke, men af to (»Skallerne«, sammen- lign Exuviélla og Prorocentrum af Dino- flagellaterne), der ere skudte ind i hin- anden; den ene er lidt støne end den anden og omfatter dennes Rande som den ene Del af en Æske den anden [40 a]; de to Flader, der svare til Æskens Bund og Loft, kaldes Hoved- fladerne, og langsefter Midten af disse gaaer der ofte en paa Midten afbrudt, smal Spalte (maaske homolog med Dino- flagellaternes Ciliespalte), hvori gjemiem Protoplasmaet ogsaa kan kommunicera med Omverdenen [40 s]. Det er ogsaa. især Hovedfladerne, som bære de mange 40. Pinnularla; a. Ira Kanten, fllle Bibber> Lister °S Vorter in. m. [40, saa begge Skallerne sees, 41, 43], der have gjort Diatoméerne saæ s ira Fladen. bekjendte og tillige anvendte som Prøve- objekter i Mikroskopien. Naar Delingen finder Sted, skydes de to Skaller lidt fra hinanden, og efter at Indholdet i Cellen har delt sig i to Masser, dannes to nye Skallerr hvoraf den ene passer ind i den større, den anden i den. mindre 41. Forskjellige Diatomaceer. A. Diatoma vulgäre. B. Tabellaria flocculosa. G. Na- vicula tumida. D. Gomphonema constrictum (fra to Sider). E. Navicula Westii (seet fra to Sider). af de to gamle; denne sidst nævnte Celle er saaledes i det hele mindre end Modercellen, og da Cellerne overhovedet ikke voxe,