Den Systematiske Botanik

Nuculiferæ. 493 573. Myosotis; Blomster- stand og Støvvej. Insekter. Nos’le ere Kr., stærkt fremspringende, butte Svælgskjæl; Støvbladene have et hornformet, opad rettet Vedhæng paa Traadens Ryg. Delfrugter underneden hule. — Anchusa (Oxetunge) [572]. Kronen er fladkravet, Svælgskjællene lave, haarede Pukler. A. (Lycopsis) arvensis har et S-krummet Kronrør. — ALyosotis (For- glemmigej) [573]; lijulformet Krone med smaa (gule) Pukler i Svælget; Svikkel uden Dæk- blade; Delfr. flade. — Omphalocles; Smaafr. paa Ryggen hule med en hincleagtig, indbøjet, tandet Rand. — Asperugo (River); Bægeret voxer ud efter Afblomstringen og bliver stort, sammentrykt og dybt todelt. Krydsbestøvning ved Insekter (især Bier) er hyppigst; der hersker stor Mangfoldighed i Bestøvningsindretningerne ; nogle ere proterandriske (Echium vulgare, Borago officin.), andre hetero- style (lang--, kortgriflede: Pulmonaria officin.)-, Bikronen værner mod Regn og udelukker bestemte golde ved Selvbestøvning (Pulmonaria officinalis, Echium vulgare)-, andre, honningfattige, kunne, naar Insektbestøvning udebliver, bestøve sig selv, og hos Myosotis versicolor skeer dette ved Kronens Væxt, saa at Støv- knapperne fores hen til Arret. Honning dannes af den undersædige Skive. — De 1150 Arter voxe især i den nordi. temp. Zone. Slimede Emner forekomme (f. Ex. i den officin. Rod af Cynoglossum officinale, i Symphytum-Boåen); rødt Farvestof i nogles Rødder: officin, er Alkanna- rod (af Alkanna tinctoria; sydøstl. Eur., Lille-As.); nogle have giftige Egenskaber: Cynoglossum, Echium., Anchusa o. ft. Prydplanter ere flere Arter. Heliotropium (Peru) plantes mest for sin Vellugt; ellers ere æthe- riske Olier meget sjeldne. 3. Fam. Verbenaceæ. De fleste ere Buske, færre Urter ell. Træer (Teaktræet), enkelte Lianer. Grenene ofte 4-kantede. Bladene ere modsatte eller kransstillede, uden Axelblade; hos nogle sammensatte. Blomsterstandene ere Klaser, Ax, Hoveder eller Kvaste. 5B; 5K i en sambladet, zygomorph Krone, som vel ofte er læbedannet, men sjeldent saa stærkt som hos Labiaterne, og Overlæben er hos nogle større end Under- læben, hos andre mindre; 4 toniægtige ell. 2 St; Frugtknuden er hel (ikke furet eller delt), 1- eller 2-runimet eller som hos Labiaterne delt i 4 Rum med et opret Æg i hvert, men hos nogle er det forreste Frugtblad undertrykt. 1 endestillet Griffel. Frugten er f. Ex. hos Verbena en 4-delelig Spaltefrugt med nodagtige Delfrugter; hos Vitex (fingrede Blade) en Stenfrugt med en 4-rummet Sten; hos Clerodendron en lignende med 4 frie Stene; hos Lantana een 2-runimet Sten eller 2 enrummede Stene. Kimrod ned advendt: liden eller ingen Frøhvide. — Lippia, Stachytarpheta^