Den Systematiske Botanik

Rubiales. 513 Sambucus (Hyld; 591) har ulige finne de Blade og en Stenfrugt med 3 Stene. Mellem Bægeret og Griffelen bliver der paa Frugtens Top en Skive tilbage. S. nigra med sort Frugt, & racemosa med rød Frugt; *5'. Ebulum er en fleraarig Urt, de andre træagtige. — Viburnum (Kvalkved) har enkelte Blade (fjernervede eller liaand- nervede, helrandede, takkede eller lappede) og en Stenfrugt med kun 1 Sten, som er sammentrykt og brusket-pergamentagtig; de to af Frugtknudens Rum slaa nemlig fejl. (Hos V. Opulus ere Randblomsterne golde, og deres Kroner ere da særlig store; den dyrkede i>Snebold« har kun golde, storkronede Blomster). 591. Sambucus nigra. cor, Krone; s, Bæger. 3. Linnæeæ, Linnæa-Gruppen. Linncea borealis (eneste Art) er et Yderled i Familien; den haren toblomstret Kvast, tragtformede, lidt tolæbede Kroner (2/s); 4 tomægtige Støvdragere. Af Frugtknudens 3 Rum have de to flei-e Æg, hvilke ikke udvikles, det ene kun 1 Æg, men dette udvikles til Frø. Frugten er en Nød, der omsluttes af de to store, med klæbrige Kirtelhaar som Spredningsmiddel besatte Forblade. Den er en lille Halvbusk. [Adoæa, som tidligere var ført herhen, synes efter en nyere Undersøgelse bedst at regnes til Saxifrag’inæ|. Hvor Blomsterne ere smaa, som hos Hyld og Viburnum Opulus, blive de iøjnefaldende ved de tætte Stande og samles i store Flader, og for den sidstes Vedkommende yde de golde, men store Randblomster Tjeneste i denne Henseende. Honning dannes af Nektarier omkring Grunden af Grillerne. Hos de fladblomstrede Slægter som Viburnum og andre Sambuceæ ligger Honningen saa aabent og i saa tyndt et Lag, at kun Fluer og kortsnablede Insekter søge den; dog drage Bierne Nytte af Blomsterstøvet. Hos Hylden er der knap nogen Honningdannelse; Selv- bestøvning Huder her hyppig Sted. Blomsterne af »Kaprifolierne« med deres lange Kronrør ere tilpassede til de langsnablede Aften- og Nat- .sonimerfugle, aabne sig og dufte stærkest om Aftenen. Warming: Syst. Bot. 3. Udg. 33