Den Systematiske Botanik
Forfatter: Eug. Warming
År: 1891
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 560
UDK: 582
3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.
Med 609 i texten indtrykte afbildninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Rubiales.
513
Sambucus (Hyld; 591) har ulige finne de Blade og en
Stenfrugt med 3 Stene. Mellem Bægeret og Griffelen bliver der
paa Frugtens Top en Skive tilbage. S. nigra med sort Frugt, & racemosa
med rød Frugt; *5'. Ebulum er en fleraarig Urt, de andre træagtige. —
Viburnum (Kvalkved) har enkelte Blade (fjernervede eller liaand-
nervede, helrandede, takkede eller lappede) og en Stenfrugt med
kun 1 Sten, som er sammentrykt og brusket-pergamentagtig;
de to af Frugtknudens Rum slaa nemlig fejl. (Hos V. Opulus ere
Randblomsterne golde, og deres Kroner ere da særlig store; den dyrkede
i>Snebold« har kun golde, storkronede Blomster).
591. Sambucus nigra. cor, Krone; s, Bæger.
3. Linnæeæ, Linnæa-Gruppen. Linncea borealis (eneste Art)
er et Yderled i Familien; den haren toblomstret Kvast, tragtformede, lidt
tolæbede Kroner (2/s); 4 tomægtige Støvdragere. Af Frugtknudens 3 Rum
have de to flei-e Æg, hvilke ikke udvikles, det ene kun 1 Æg, men dette
udvikles til Frø. Frugten er en Nød, der omsluttes af de to store, med
klæbrige Kirtelhaar som Spredningsmiddel besatte Forblade. Den er en
lille Halvbusk.
[Adoæa, som tidligere var ført herhen, synes efter en nyere
Undersøgelse bedst at regnes til Saxifrag’inæ|.
Hvor Blomsterne ere smaa, som hos Hyld og Viburnum Opulus,
blive de iøjnefaldende ved de tætte Stande og samles i store Flader, og
for den sidstes Vedkommende yde de golde, men store Randblomster
Tjeneste i denne Henseende. Honning dannes af Nektarier omkring
Grunden af Grillerne. Hos de fladblomstrede Slægter som Viburnum og
andre Sambuceæ ligger Honningen saa aabent og i saa tyndt et Lag, at kun
Fluer og kortsnablede Insekter søge den; dog drage Bierne Nytte af
Blomsterstøvet. Hos Hylden er der knap nogen Honningdannelse; Selv-
bestøvning Huder her hyppig Sted. Blomsterne af »Kaprifolierne« med
deres lange Kronrør ere tilpassede til de langsnablede Aften- og Nat-
.sonimerfugle, aabne sig og dufte stærkest om Aftenen.
Warming: Syst. Bot. 3. Udg.
33