Rosenborg Og Lysthusene I Kongens Have

174 Maskinen, den bevægelige Plade eller Hylde, som førte Maden °P gennem Hullet i Gulvet, kaldtes her i Danmark Postillonen. I Inventaret at 1718 ) beskrives »Det hollandske Køkken i Eremitagen« : »Udi en Maschine findes en Sølvplade, derom en Krans med tre Palmegiene, altsammen al Sølv, hvor udi Maden, som Postellionen opfører, sættes. Maskinen med sine lem Jærnlod og Liner.« Eiemitagen bestod altsaa af en i Midten al Bordpladen bevægelig I lade, Postillonen, og al fem Lodder og Liner med tilhørende Blokke. Postillonen førtes saaledes op og ned ved Hjælp af et Tridse- værk, og loi at intet al Opdækningen skulde falde ned ved de Stød og Rystelser, som næppe kunde undgaas, var der lagt en Ramme udenom i Form af Palmegrene af Sølv. Andetsteds synes Opbring- ningen at være sket ved Hjælp af en stor Skrue i Bordpladens Midte, hvilket sikkert virkede med mere Præcision. At Indrettelsen af Eremitagen skyldes Christian V.s Tid bekræftes ogsaa ved den fuldstændige Mangel paa Oplysning derom i Regn- skaberne fra Frederik IV.s Tid. Kun et Sted ses Mekanismen at forekomme i Anledning al en Istandsættelse, nemlig i 1716, hvor det under 15. August hedder: In die holländische Kliche an der Haimeduse(!): an die bostlion(!) Zwey bleche zu die Schupriegels und oben einen blank gefeilten Werbel mit einer Schraube.31). I 1716 synes Balustraden omkring Eremitagens flade Tag at være bleven fornyet, idet der leveres 81 drejede Piller til Taget paa el al Lysthusene, hvilket Tal passer med Rækværket her. Samme Aar blev der paa Østsiden opført en Bindingsværks Tilbygning, som endnu er (il, og som vistnok blev bygget af Hensyn til de store Festligheder, Eremitagen blev Midtpunktet for under Peter d. Stores Besøg s. A., hvorom mere siden.32). I 1735 fik Eremitagen nyt Kobbertag, men kort efter sank plud- selig Spisesalens Gulv ned i Køkkenet og — som det synes — Loftet ned i Spisesalen. De i den Anledning nødvendige Istandsættelsesarbejder, der ogsaa satte Spor i Bygningens Ydre i Gesims og Vinduesindfat- ninger (S. 170), strakte sig til 1748, da der anbringes en stor Trappe, i Stedet for den tidligere Elevator, i den ovenfor omtalte Tilbygning.33)' Fra samme Aar har man en Beskrivelse af Eremitagen ved Thura: »Midt for den saakaldte Billed-Allee ses en Bygning, Eremitagen kaldet. Denne Bygning er endnu fra Christian IV.s Tid og bruges sædvanlig, naar det kgl. Herskab her vil spise en Eremitage, til hvilken