Rosenborg Og Lysthusene I Kongens Have

182 være bleven spærret og omdannet til el »Aftrit« med Natstol for Dionniiigen. li i Hemmeligheden ved Siden al blev Væggene be- klædt med Deliler Kakler. Og i Sovekammeret indenfor satte Sten- huggeren Andreas Niemayer den smukke Kamin (S. 175) op af hvidt Marmor og med forgyldte Pilastre ovenover til Indfatning af et Spejl. Samme Mand lægger nyt Gulv — altsaa endnu stadig Stengulv, bliser, i Kongens Gemak. Forstuen i Gangen udenfor, se S. 116, laldt nu bort, idel Skillerummet blev taget ned46). Frederik IV. synes i det hele taget at have haft til Hensigt at gøi e Rosenboig (il en virkelig Kong’ebolig. Der anskaffes en Mængde Tapeter, Slofler og Møbler; Billedskærer Trouchoy laver et forgyldt Gitter om Kongens Seng; Sengen selv, betrukket med blaat Silke- damask, købes i 1706 for 170 Rdl., og Værelset betrækkes med hvidt Mor og rødt Damask i Striber. For at tilvejebringe en let og hurtig Forbindelse mellem de to stoie Endesale i Stuen lod Frederik IV. endelig Gaspar Baumann lave et Talerør paa 65 Al.s Længde, som fører fra Vinduet i Øst- væggen i Dronningens Forstue op til Vinduet i samme Væg i Kongens Gemak. For at . det ikke skulde blive benyttet af Uved- kommende blev der lagt en fræklap for hver Aabning, forsynet med en Fjeder, Laas og Nøgle. Røret, som endnu ligger paa sin Plads og netop maaler den i Regnskabet opgivne Længde, blev lagt ned i Stengangen langs Ydermuren, i hvilken Anledning Trappen op til »Hvælvingen« eller Dronningens lille Kabinet under den store Vin- deltrappe blev afbrudt. Da der nu blev indrettet et nyt og større Kabinet til Dronningen i Badstuen, maatte hun give Afkald paa det under 1 rappen. Det brugtes en Tid som Klædekammer, senere som »Puder-Kammer« (Frisørstue), og der blev slaaet en »Mantel- knægt« op til Kongens Klæder samt Lister med lange Knager til Kongens Hatte og Parykker. Samtidig blev de flade Vægskabe i Di onningens Forstue indrettet med Knager til Dronningens Klæder. I Dronningens »lakerede eller grønne Gemak«, tidligere Vinterstuen, blev dei i 1716 lavet »sex Stiicke runde Stangen mit Schrauben und Lapens zu den Alpasterbilder,« — i Marginen er (ler forkla- rende tilføjet »til Postelinet« — altsaa ti] de endnu paa Stedet staa- ende otte Porcelainsfigurer over Dørene. Disse, som er hule, er nemlig for ikke at falde ned sat ned over Jærnstænger, der er fast- g.joi le i Dørgesimsen. Og undersøger man disse Jærnstænger nøjere, viser det sig, at medens de seks Stænger er af nyere Dato, forsynet