Rosenborg Og Lysthusene I Kongens Have

231 Hus, senere kaldet Eremitagen) fremgaar af Thuras Udtalelser i Hafnia hodierna (1748) S. 79: »Denne Bygning er endnu fra Kong Christian IV.s Tid og bruges sædvanlig, naar det kgl. Herskab vil spise en Eremitage«. I 1773 omdannede Harsdorff, hvorom mere senere, denne Bygning, — der allerede var bleven forandret i Christian V.s Tid, — hvilket fremgaar baade af Udtrykkene i Over-Bygnings-Direktionen Skr. til Hofintendanten af 15. Mai 1773 (trykt Friis Saml, til dansk Bygn. og Kunsthist S. 126), hvor det udtrykkelig hedder, at Harsdorff mener, al Eremitagen kunde forandres til en Dekoration, hvori Barattas Marmorgruppe kunde opstilles, og af Rosenborg Slots Inventar. 1781. Naar Friis S. 7 meddeler, »at Christian VI. lod delle Lysthus ned- rive i 1734«, er det en Forveksling med det af Frederik III. opførte grønne Lysthus i Vildnisset; naar han derimod meddeler, at en Del af Materialet (en Gesims, Marmor o. s. v.) fra Eremitagen i Kongens Have blev anvendt til den nye Eremitage i Dyrehaven, er det rigtigt nok, men det var Materiale, der var bleven kasseret som Følge af Forandringer i Bygningen, og hvorom nær- mere Oplysninger paa sit Sted vil følge. 8) Kilderne til Kongens Haves og de i denne staaende Bygningers Historie lindes i Rentemesterregnskaberne, der drejer fra 1. Maj til 30. April. Udgifts- posterne, som for en stor Del er trykt i Friis’s Samlinger til dansk Bygnings-og Kunsthistorie (Kbhvn. 1872—1878), er i Regnskaberne indførte under de forskellige Haandværkere i Tidsfølge. Naar Friis saa ofte er kommet til urigtige Resul- tater, skyldes det væsentlig, at han ikke selv havde fortroligt Kendskab til Ro- senborgs Bygning, ligesom han ofte er bleven vildledet ved urigtige Meddelel- ser fra Stedet. — 1606 Marts 23. til Foraaret 1607 foretages Indgrøftning af Haven. Rgskb. fol 578, 585. — August 2. Oldermand for Tømrerlavet, Hans Mortensen, og hans Lavsbrødre paatager sig at opsætte et Plankeværk om Haven. Arbejdet begynder i Oktober og strækker sig over flere Aar. 9) 1606 Marts 22., 23. Nedbrydning af ældre Huse. — Aug. 17., Oktober 6., November 30. Reparation af ældre Huse, Murarbejde, delvis trykt Friis 13. 1607 Oktober 5.—April 26.. Malerarbejde i ældre Huse. 10) Selve Akkorden findes ikke, men et fyldigt Uddrag af den haves i Rgskb. 1606 April 12. Friis 8. n) De forandrede Størrelsesforhold fremgaar af Afregn, med Johan Brockmann, Stenhugger, af 1606 December 22. (Rgskb. fol. 568 fg.) Friis 9. 12) Uddrag af Rentemesterregnskaberne vedr. Opførelsen af det bl aa Hus. 1606 Marts 9. Udbetaling i Anledn. af Grundgravning. (Trykt Friis S. 7). Marts 10. Murmestre lægger Sten i Grunden og begynder derpaa Mur- arbejdet, som fortsættes til dets Afslutning December 22. s. A. (Friis S. 8—9). Marts 22. Fortingning med Johan Brockmann, Stenhugger, om at hugge gullandske Bloksten til Gavle og Lister til det nye Lysthus, Kongen vil lade opmure af Grunden og »til den nye Ladegaard, som her sammesteds er begreben at anrette.« Naar det i Afregningen med ham (22. December s. A.) fol. 568—70 (Friis S. 9) bl. a. hedder, at han har slet hugget 400 hvide gul- landske Sten til Vindeltrappen, menes der Kantsten o. 1. til Taarnet til Trap- pen. Trappen selv var af Træ, se nedenfor; han har tillige hugget fire Kaminer, lo smaa Gavle over Kælderhalsene, hugget Kongens Navn i en hvid gullandsk Sten »over Døren paa Vindeltrappen«, en Tagliste af gullandsk Sten rundt