Rosenborg Og Lysthusene I Kongens Have
Forfatter: Bering Liisberg
År: 1914
Forlag: VILHELM TRYDES BOGHANDEL
Sted: KØBENHAVN
Sider: 273
UDK: 72517 (489)
UDGIVET AF CARLSBERGFONDET
KØBENHAVN • MCMXIV
BILLEDERNE ER UDFØRT AF DANSK REPRODUKTIONSANSTALT (BERNH. MIDDELBOE)
EFTER FOTOGRAFIER AF FORFATTEREN
TRYKT HOS J. JØRGENSEN & Co. (IVAR JANTZEN)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
25
mod Nordvest skilte et Plankeværk, der gik fra Rosenborgs Port
ud til Østervold og over omtrent til det nordlige Hjørne af nu-
værende Rosenborggade og Gotersgade, Haven fra den gamle Dyre-
have. Det er ikke usandsynligt, at Christian IV., inden Haven blev
indplanket, Ira sit lørste Lysthus herude har kunnet glæde sit Øje
ved Synet af den gamle Dyrehaves Vildt, som søgte ned til Stads-
graven lor at drikke. Men at ban omgiver Haven med et Planke-
værk og saaledes afskærer Dyrehavens tidligere Bestand fra Terrainet
er betegnende. Det er ikke en Park, han har anlagt, del er en
Have, en Have med sirlige Bede, med Blomsterkvarterer og kun-
stige Anlæg.
Det mærkeligste af disse var som ovenfor berørt Krumspringet
eller Trøjborgen, Labyrinten, i hvis Midte det ottekantede Lysthus
laa. Hjørnerne af dens mangfoldige Gange var markeret af Træer;
mellem disse bestod Anlæget af Vægge af Tremmeværk, der var
beklædte med Slyngplanter og dannede som »treillages« et System
af vildsomme Gange, som man maatte kende nøje for — uden at
fare vild paa Vejen — at naa ind til Lysthuset i Midten. Tremme-
værket blev sat op af tre Tømmermænd i Sommeren 161026).
Ved Siden af Labyrinten har Springvandene sikkert udgjort
den moderne Haves største Tiltrækning. At saadanne ikke kunde
mangle i Kongens Have, var en Selvfølge. Der var næppe nogen,
der havde fulgt Opstillingen og Indretningen af de nurnbergske
Mestres Fontainer paa Kronborg og Frederiksborg med saa megen
Forstaaelse og Glæde som Christian IV. selv. At der ikke i Repn-
skaberne forekommer Betegnelser som Fontaine eller Springvand
maa ikke lede til den Opfattelse, at der ingen saadanne fandtes i
Kongens Have. De skjuler sig blot under den beskedne Betegnelse
Brøiid eller Brøndværk. Christian IV. skriver saaledes i sin Alma-
nak for 1608 under 8. Oktober, at Klaus Billedsnider i Kolding har
paataget sig at »skære en Brønd af Træ, hvilken som siden skal
støbes al Kobber«. Naar vi ser, at Joh. Brockmann i 1606 os’ 1607
leverer Stenhuggerarbejde til en Brønd i Haven27) og at Kande-
støberen Jørgen Werendorf samtidig gør Kandestøberarbejde28) til
Brønden, kan der vel næppe være Tvivl om, at det har været et
mere eller mindre kunstfærdigt Springvand, tilmed da der i Juli
1607 bliver lavet Blyrender til den nye »Watterkonst«29) i Kongens
Have.
Den Brønd, som Rasmus .Jensen Murmester, arbejdede paa i
4