Rosenborg Og Lysthusene I Kongens Have

29 Havde det blaa Hus ligget paa den gamle Slotshaves, Vingaar- dens, Grund, havde del sikkert været stort nok, som det var, især med den Udvidelse Kongen havde givel det under Opførelsen. Men saaledes som det var og med den lange Afstand Ira Køben- havns Slot, var det for smaat. til at Kongen rigtig kunde slaa sig ned herude, og det blev endnu mindre, da det viste sig, at hans Som- merstue i Kælderen — sikkert el svall og køligt Rum paa hede Dage — var saa fugtig, ikke mindst ved sin Beliggenhed mellem lo Vandbassiner, at den i Virkeligheden var ubeboelig. Endelig ses det af Kakkelovnenes Anbringelse i December Maaned, at Chri- stian IV. — ganske imod et Lysthus’s Bestemmelse — ikke har laget i Betænkning at bruge del som Opholdssted om Vinteren. Og delte hænger vistnok sammen med, at Christian IV. ikke fandt sig vel paa det gammeldags, kriiikelkrogede og skumle Københavns Slot. Det kan derfor ikke undre, al lian snart kom paa den Tanke al bygge sig et nyt og større Hus ude i sin Have, i hvilket han kunde finde den Rummelighed, del Lys og den Regelmæssighed, som han savnede. Det var Christian IV. forbeholdt, som den praktiske Mand han var, at udvide Lysthuset ud over den traditionelle Type, gøre det fra en Kuriositet, el Modens Lune til en praktisk, vel- indrettet og bekvem Bolig, uden dog at opgive noget af det, der havde givet Lysthuset sin Charme: Afsluttetheden og Intimiteten, Beliggenheden i det Fri, Naboskabet med grønne Træer, til Sindets Vederkvægelse Blomsterduft, Fuglesang og plaskende Springvand, til Øjets Glæde sirlige Haveanlæg med smukt indhegnede Blomster- bede, vel afstukne, regelmæssige, grusbelagte Gange og hvide Statuer mod grønne Løvvægge og endelig med den vide Udsigt over Land og Hav. Det er mærkeligt, at den Rejse, Christian IV. foretog til England 1606 (17. Juli—11. August), ikke har sal sig mindste Spor i nogen af de Bygninger, han netop da havde og i de nærmeste Aar fik under Opførelse. End ikke Jarlen af Salisbury’s prægtige Landsæde Theobalds, som han besøgte, og som Kong Jacob havde forelsket sig i og Aaret efter med kongelig Myndighed tilbyttede sig af Ejeren, har sat det mindste Præg paa hans Nybygninger. Og her kunde der dog være Tale om en engelsk Paavirkning, særlig da Christian IV. i London tral sammen med Iniffo Jones, den engelske Arkitekt, hvis Navn stadig, om end paa en ganske misvisende Maade, er