Radium og Radioaktive Stoffer
samt nyere Opdagelser angaaende Straaler

66 Skyggen sig, hvilket jo kun kan ske, ved at Straa- lerne skifter Retning. Tydeligst ses det ved et saakaldet Brauns Rør (Fig. 28). Figuren forestiller et Gennem- snit af Røret. K er Katode, A er Anode. Ved S sid- der der en Glasvæg med et Hul i, T er en Skærm af Marieglas, belagt med et fluorescerende Stof. Naar Udladningen gaar igennem Røret, faas en lille lys Plet paa Skærmen, da kun et smalt Bundt Katode- straaler har kunnet gaa igennem Glasvæggen. Nær- mer man nu en Magnet til Røret, flytter Pletten sig som et Tegn paa, at Katodestraalerne paavirkes af Magneten. Paa Flytningens Retning kan man se, at de opfører sig som en Strøm af negativ Elektricitet, Fig. 28. Brauns Rør. og de afbøjes netop paa samme Maade som b-Straa- lerne fra Radium. Det er lykkedes at faa Katodestraaler ud i Luften; det viste sig nemlig, at de kunde gaa igennem en meget tynd Plade af Metallet Aluminium; en saadan blev da indsat i et. Rør lige overfor Katoden; gennem denne traadte da Katodestraalerne ud i Luften, og i et mørkt Værelse saa man et taaget Lys tæt uden for „Vinduet” af Aluminium, men det tabte sig allerede i kort Afstand derfra, som et Tegn paa, at Katode- straalerne standses let af Luften. Hvad er nu disse Katodestraaler? Alle deres Virk- ninger forklares bedst ved at antage, at de er smaa Dele, der er ladede med negativ Elektricitet, og som bevæger sig overordentlig hurtigt. Herved forklares deres Evne til at fremkalde Bevægelse, deres Varme-