Dampmaskinens Historie
Forfatter: Karl Schmidt
År: 1874
Forlag: Hempelske Bohandels Forlag
Sted: Odense
Sider: 347
UDK: 621.1 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000269
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Dampmaskinen.
99
i det øjeblik, Dampen er traadt ind over Damp-
stemplet, dette altsaa har bevæget sig nedad,
og Pladen er gaaet tilvenstre.
Det er indlysende, at Diagrammets Figur
vil blive forskjellig, eftersom Maskinen arbejder
med Højtryk eller Lavtryk, med Expansion
eller uden samme. Et Diagram for en Lav-
tryksmaskine med halv Expansion vil omtrent
se ud som det paa Pladen Figur 75 fremstil-
lede: Damptrykket, er der aftaget meget hurtig
efterat Stemplet har naaet Cylinderens Midte
paa Vejen nedad.
Forinden man nu i Virkeligheden beregner
Maskinens Kraft ud af de ved Indikatoren
fundne Tryk, tager man først to Diagrammer,
et fra Cylinderens Bund, et fra dens Laag, og
det er Middelværdierne af deres Angivelser,
man lægger til Grund for Beregningen.
Selve Beregningen skulle vi nu her gjen-
neingaa baade for det Tilfælde, at Maskinen
arbejder uden og med Expansion.
Vi antage da først, at det er en Maskine
uden Expansion, og gaa tillige ud fra, at don
arbejder saaledes, at Trykket kun er meget
smaa Forandringer underkastet under Stemplets
hele Vandring. Er det Tilfældet, vil Diagram-
met meget nær komme til at se ud som ABCD
(Fig. 77), idet da Buestykket BCE (Fig. 76)
meget nær bliver en ret med OX parallel Linie.
Man maaler da Afstanden mellem disse to rette
Linier, opsøger paa Skalaen det til Længden
af denne Afstand svarende Tryk, og lægger nu
det til Grund for Beregningen. Ere For-
andringerne derimod store, da maa man gaa
frem paa samme Maade, som det siden skal
blive vist for Maskiner med Expansion.
Er da Stemplets Overflade F Kvadrat-
tommer, Dampens Tryk i Cylinderen a, Atmos-
pliærer, Cylinderens Højde h. Fod, saa er Damp-
trykket paa Stemplet — hver Atmosphære for
Simpelheds Skyld kun regnet til 14 Pund —
14 . a . F Pund. Idet nemlig a Atmosphærer
aabenbart trykke a Gange saameget som 1 At-
mosphære, er de a Atmosphærers Tryk paa
hver Kvadrattomme 14 . a Pund, paa F Kva-
drattommer altsaa 14 . a . F Pund eller 14 .
Idet Dampen da pludselig har fyldt det
tidligere tomme Bum, er Stiften ligesaa plud-
selig bleven loftet til B; den har beholdt denne
Højde under den første Del af Stempelslaget,
medens Pladen er rykket saa langt tilvenstre,
at Stiften har beskrevet Linien BC. Derefter
er der indtraadt en gradvis Formindskelse i
Damptrykket, hidrørende fra, at der ei aabnet
Adgang til Fortætteren noget før Stemplet har
naaet Cylinderens Bund; Stiften har imidlertid
beskrevet Buen CE. I det Øjeblik, Stemplet
har naaet Bunden, er Fortætningen først rigtig
begyndt; den har hurtig naaet sin Grændse og
har beholdt denne indtil et Øjeblik før Stemplet
kom helt op, hvilket sees af Buen EGA, der
lige før A pludselig gaar opad, fordi Forbin-
delsen mellem Cylinder og Fortætter som be-
Iqendt spærres et Øjeblik før Stempelslaget er
fuldendt. Den Del af Figuren, der ligger over
den punkterede Linie AE er altsaa beskreven,
medens Stemplet gik nedad, Resten under Op-
gangen, og det er nu overmaade let at finde
det til hver Stilling af Stemplet svarende Damp-
tryk. Vil man f. Ex. vide, livor stort dette
har været, da Stemplet var kommen halvt ned
i Cylinderen, saa svarer Punktet C i Diagrammet
til denne Stilling; en Linie derfra parallel med
OX ud til OY vilde da angive omtrent 17 Pd.
Ved G liar Trykket omtrent været 2 Pd., saa
at Fortyndingen der liar beløbet sig til omtrent