Dampmaskinens Historie

Forfatter: Karl Schmidt

År: 1874

Forlag: Hempelske Bohandels Forlag

Sted: Odense

Sider: 347

UDK: 621.1 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000269

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 364 Forrige Næste
Dampmaskinen. 99 i det øjeblik, Dampen er traadt ind over Damp- stemplet, dette altsaa har bevæget sig nedad, og Pladen er gaaet tilvenstre. Det er indlysende, at Diagrammets Figur vil blive forskjellig, eftersom Maskinen arbejder med Højtryk eller Lavtryk, med Expansion eller uden samme. Et Diagram for en Lav- tryksmaskine med halv Expansion vil omtrent se ud som det paa Pladen Figur 75 fremstil- lede: Damptrykket, er der aftaget meget hurtig efterat Stemplet har naaet Cylinderens Midte paa Vejen nedad. Forinden man nu i Virkeligheden beregner Maskinens Kraft ud af de ved Indikatoren fundne Tryk, tager man først to Diagrammer, et fra Cylinderens Bund, et fra dens Laag, og det er Middelværdierne af deres Angivelser, man lægger til Grund for Beregningen. Selve Beregningen skulle vi nu her gjen- neingaa baade for det Tilfælde, at Maskinen arbejder uden og med Expansion. Vi antage da først, at det er en Maskine uden Expansion, og gaa tillige ud fra, at don arbejder saaledes, at Trykket kun er meget smaa Forandringer underkastet under Stemplets hele Vandring. Er det Tilfældet, vil Diagram- met meget nær komme til at se ud som ABCD (Fig. 77), idet da Buestykket BCE (Fig. 76) meget nær bliver en ret med OX parallel Linie. Man maaler da Afstanden mellem disse to rette Linier, opsøger paa Skalaen det til Længden af denne Afstand svarende Tryk, og lægger nu det til Grund for Beregningen. Ere For- andringerne derimod store, da maa man gaa frem paa samme Maade, som det siden skal blive vist for Maskiner med Expansion. Er da Stemplets Overflade F Kvadrat- tommer, Dampens Tryk i Cylinderen a, Atmos- pliærer, Cylinderens Højde h. Fod, saa er Damp- trykket paa Stemplet — hver Atmosphære for Simpelheds Skyld kun regnet til 14 Pund — 14 . a . F Pund. Idet nemlig a Atmosphærer aabenbart trykke a Gange saameget som 1 At- mosphære, er de a Atmosphærers Tryk paa hver Kvadrattomme 14 . a Pund, paa F Kva- drattommer altsaa 14 . a . F Pund eller 14 . Idet Dampen da pludselig har fyldt det tidligere tomme Bum, er Stiften ligesaa plud- selig bleven loftet til B; den har beholdt denne Højde under den første Del af Stempelslaget, medens Pladen er rykket saa langt tilvenstre, at Stiften har beskrevet Linien BC. Derefter er der indtraadt en gradvis Formindskelse i Damptrykket, hidrørende fra, at der ei aabnet Adgang til Fortætteren noget før Stemplet har naaet Cylinderens Bund; Stiften har imidlertid beskrevet Buen CE. I det Øjeblik, Stemplet har naaet Bunden, er Fortætningen først rigtig begyndt; den har hurtig naaet sin Grændse og har beholdt denne indtil et Øjeblik før Stemplet kom helt op, hvilket sees af Buen EGA, der lige før A pludselig gaar opad, fordi Forbin- delsen mellem Cylinder og Fortætter som be- Iqendt spærres et Øjeblik før Stempelslaget er fuldendt. Den Del af Figuren, der ligger over den punkterede Linie AE er altsaa beskreven, medens Stemplet gik nedad, Resten under Op- gangen, og det er nu overmaade let at finde det til hver Stilling af Stemplet svarende Damp- tryk. Vil man f. Ex. vide, livor stort dette har været, da Stemplet var kommen halvt ned i Cylinderen, saa svarer Punktet C i Diagrammet til denne Stilling; en Linie derfra parallel med OX ud til OY vilde da angive omtrent 17 Pd. Ved G liar Trykket omtrent været 2 Pd., saa at Fortyndingen der liar beløbet sig til omtrent