Dampmaskinens Historie

70 Dampmaskinen. Ventil e, som aabner sig opad, tjener til at forbinde Roret med Beholderen. Ventilen løftes af Stangen ed, som i d er fæstet til den ene Arm af den toarmede Vægtstang acd, hvis Hvilepunkt er i c, og Vægtstangen acd drejes af Svømmeren F, som ved Hjælp af Stangen Fa, der gaar damptæt gjennem Stoppebossen f, er forbunden med a. Svømmeren selv er af Jern eller Sten, og holdes, saalænge Vand- standen er normal, i Ligevægt af Modvægten G; i saa Tilfælde ligger Vægtstangen acd vand- ret. Men synker Vandet og dermed Svøm- meren F, saa drages Armen ac ned, edb og dermed Ventilen e op, og Vandet lober fra Beholderen A igjennem BC ind i Kjedlen. Stiger F derimod, saa har G Øvervægt, Armen cb trykker Ventilen e for og hæver Forbindelsen mellem A og BC. Da en Vandsøjle paa 33 Fods Højele er istand til at holde Ligevægt med et Damptryk af 1 Atmosphæres Størrelse, saa udover en 8 Fod høj Vandsøjle et Tryk af omtrent | At- mosphære; Apparatet kan følgelig kun anvendes i de Tilfælde, hvor Overskuddet af Dampens Tryk over Atmosphærens udgjw | Atmosphære, eller med andre Ord, hvor Dampspændingen i Kjedlen h-ejst belabor sig til 1| Atmos- phære. Det er øjensynlig, at et lignende Vægt- stangsapparat som det her anvendte, kunde benyttes som Vandstandsmaaler. Borttoges nemlig Stangen de og forsynedes a med en Viser, der flyttede sig langs en inddelt Cirkel- bue, saa vilde denne Viser stige og falde med Vandoverfladen i Kjedlen. Man har i Virke- ligheden saadanne Vandstandsapparater, men de lide alle af samme Ulempe som ogsaa For- syningsapparatet, at enten maa Stoppebossen skrues stærkt sammen, og saa hæmmes Svøm- merens frie Bevægelse, eller Tætningen bliver paa den anden Side saa ringe, at et stadigt Damptab er Følgen. Endelig bojes Træk- stangen let, og Apparatet viser da galt. Disse Ulemper kunne for Vandstandsmaa- lernes Vedkommende hæves ved Benyttelsen af de saakaldte magnetiske Svømmere, hvis væsenligste Organ er en stærk Staalmagnet, som sidder indeni en klokkeformet Udbygning paa Kjedlen. Den sidder fast paa en Valse, som drejes af Svømmeren, naar denne stiger eller falder, og naar den drejer sig, tvinger dens Magnetkraft en lille udenfor Kjedlen og over den store anbragt mindre Magnet til at følge med. Idet da nu denne, som er anbragt indeni et Glashus, svinger langs en inddelt Cirkelbue, angiver dens Stilling Vandstanden; staar den ved Inddelingens Nulpunkt, er Vandstanden normal. Det i Figur 43 afbildede Forsyningsapparat er, som man ser, i sin. Virken afhængig af, hvorvidt en Pumpe eller anden Maskine holder Beholderen A forsynet med Vand; det kræver altsaa Tilstedeværelsen af endnu et Forsynings- apparat, som bringer Vand fra Hovedbeholderen op i A. Et Apparat, som er fuldstændig selv- virkende og ikke fordrer nogensomlielst anden Mekanismes Mellemkomst, er i den senere Tid kommen i Brug, nemlig Giffards Injektor eller Dampstraalepumpe. Den har den store Fordel, at den Vandmængde, den uaf- brudt tilføjer Kjedlen, nøje kan afpasses efter Dampforbruget. Den hviler paa det Princip, at naar to flydende Legemer — f. Ex. Damp og Vand — af forskjellig Vægtfylde, men med samme Tryk, strømmer ud i et tredie Legeme, livis Tryk er mindre end deres, da bliver det mindre vægt- fyldige Legemes Udstrrøiningshastighed større end det mere vægtfyldige Legemes. Ere da cle to Aabninger, gjennem hvilke Udstrømningen foregaar, rettede imod hinanden, saa trænger det mindre vægtfyldige Legeme — Dampen — det mere vægtfyldige — Vandet — tilbage, ja kan endogsaa, naar Forskjellen i Vægtfylde er tilstrækkelig stor, ovenikj-obet rive et vist Kvan- tum af et vægtfyldigere Legeme, der ledes til