Dampmaskinens Historie

 Dampmaskinen. 77 Men selv om denne Fordring er tilfreds- stillet, er clet ikke sjelden, at en anden Ulempe indtræder, den nemlig at Vandet „koger over“. Idet nemlig Glideren ved hvert Stempelslag med regelmæssige Mellemrum spærrer og aab- ner for Dampens Indstrømning til Cylinderen, fremkaldes der en balgeformig Bevægelse i Vandet i Kjedlen, hvad man let kan iagttage ved Betragtning af Vandfladen i Glasvandstands- røret. Denne Bevægelse, der yderligere frem- kaldes ved den ovenomtalte periodiske Kogning og Hvilen, kan af og til blive saa stærk, at en Del af Vandet forvandles til en Slags Skum eller Regn, som gaar med Dampen over i Cy- linderen, og naar det lier samler sig i saa stor Mængde, at det ikke kan undvige gjennem Dampgangene, tager Maskinen Skade. Vand lader sig nemlig kun i meget ringe Grad sam- mentrykke; naar derfor et større Vandlag har samlet sig f. Ex. ovenpaa Stemplet, og dette gaar op i den øverste Stilling, saa bliver Virk- ningen ganske den samme, som om man havde lagt en Jernplade ind mellem Cylinderlaaget og Stemplet; et stærk Slag mod Laaget er Følgen, et Slag, som kan ødelægge Cylinderen og slynge Laaget bort med stor Kraft. Det er imidlertid ikke alene paa Grund af en af denne Aarsag fremkaldt bølgeformig Be- vægelse, at Vandet koger over; andre Omstæn- digheder kunne ogsaa have Indflydelse. Det er saaledes ikke sjelden, at Kjedlen koger over, naar den ikke har været renset i' længere Tid, eller naar Vandet selv er snavset, især slimet. I saa Tilfælde kommer det i stærk Bevægelse, det koger over ved hvert Stempelslag, fører Urenlighederne ind i Cylinderen og odelægger derved Pakningerne, gjør Glider og Stempel utætte og forøger Gnidningsmodstanden, hvilket har et Kraftspild tilfølge. Det er øjensynligt, at man for saaviclt mulig at undgaa Overkogning af første Aarsag maa anbringe Damproiet paa et saadant Sted, at Skummet vanskelig slaar med over; man bor derfor altid lade dette Rør udgaa fra Kj edlens overste Flade og ikke fra dens Endeflade. For at undgaa Overkogning paa Grund af Urenlig- lieder maa man naturligvis allerhelst rense Kjedlen hyppigt; hvor dette imidlertid ikke lader sig gjore, maa man bruge saameget Vand som mulig, idet den daglige Ophobning af Snavs naturligvis har mindre at sige paa en stor Vandmængde end paa en lille. Men der er man igjen begrændset, thi forøges Vandmæng- den, saa formindskes Damprummet, og man kan altsaa ikke gaa udover en vis Mængde. Iagttagelser have vist, at ogsaa her 13 Kubik- fod pr. Hests Kraft vil være passende, saa at endelig en Kjedels Rumfang for hver Hests Kraft kan ansættes til 26 Kubikfod. Det vil heraf være indlysende, at den Me- ning, mange have haft, at man endog ikke kunde have for lidt Vand i Kjedlen, ikke er korrekt. Ganske vist kan man med lidt Vand hurtig faa Dampen op, men Hovedsagen er jo da ikke at faa den op men at holde den ved- lige. H<ke desto mindre har dog som sagt en saadan Paastand været gjort, og mange Forseg ere anstillede for at bevise dens Rigtighed. Man gik frem saaledes, at man stedse holdt den rette Vandstand men dog formindskede Vandmængden, idet man lagde Sten, Jern eller livad andet, man fandt for godt, ind i Vand- rummet, ja man fyldte i enkelte Tilfælde endog en saa stor Mængde af den Slags Ting paa, at Vandet kun stod som et smalt Belte mellem dem og Kjedlen. De paafyldte Gjenstande — helst ildfaste Mursten med en Hulhed paa den ene Side — lagdes som Figurerne 51 og 52 vise, ind paa et Lad af Jernstænger, der laa paatværs af Stiveboltene og ikke altfor nær ved Kjedlens Bund og Sider. Man kom derved til det Resultat, at der sparedes i Kul i desto større Grad, jo mindre Vandmængden var, •— fra 5 til 10 Procent — og naturligvis blev Methoden strax benyttet i mange Fabrikker, saasnart dette var godtgjort. Men en Mislighed