Moderne Radiomodtagere
Elektronrørets Teori og Anvendelse
Forfatter: O. Lund-Johansen
År: 1920
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: København
Sider: 48
UDK: 621.396.62 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000000
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Intervaller omkring Punkterne K eller Z paa Kurven og virker
saaledes som Detektor (Ensretter). Den bedste Indstilling findes
ved at variere Glødetraadens Batteri Bt; Pladebatteriet B2 er
konstant. Den eneste nødvendige Afstemning derefter er som i
ethvert Modtagerkredsløb kun at afstemme Svingningskredsene
til de modtagne Signalers Bølgelængde. For Modtagelse af kon-
tinuerlige Svingninger kan Arrangementet være forsynet med en
regenerativ Kobling; i Figur 30 er denne kapacitiv. Den med et
Fig. 33.
saadant Forstærkerarrangement opnaaelige Forstærkning er over-
ordentlig stor og tillader Modtagelse af Signaler over betydelige
Afstande, selv om kun et ringe Antenneanlæg anvendes.
Saafremt en Forstærkning af det sidste Elektronrørs lavfre-
kvente Variationer i Pladekredsen ønskes, kan Telefonen erstat-
tes med et Lavfrekvens-Forstærkerarrangement.
Fig. 32 viser Kredsløbet i en Femtrins modstandskoblet Høj-
frekvensforstærker, der anvendes af Telefunkenselskabet.
Det femte Elektronror, der virker som Detektor, er af en
noget anden Type end de øvrige Elektronrør. Da alle Elektron-
rorene anvender fælles Glødebatteri, er der i det sidste Rørs
Glødekreds indsat to Modstande (E og I?5), der dels tjener til