Moderne Radiomodtagere
Elektronrørets Teori og Anvendelse

Forfatter: O. Lund-Johansen

År: 1920

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: København

Sider: 48

UDK: 621.396.62 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000000

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 58 Forrige Næste
Intervaller omkring Punkterne K eller Z paa Kurven og virker saaledes som Detektor (Ensretter). Den bedste Indstilling findes ved at variere Glødetraadens Batteri Bt; Pladebatteriet B2 er konstant. Den eneste nødvendige Afstemning derefter er som i ethvert Modtagerkredsløb kun at afstemme Svingningskredsene til de modtagne Signalers Bølgelængde. For Modtagelse af kon- tinuerlige Svingninger kan Arrangementet være forsynet med en regenerativ Kobling; i Figur 30 er denne kapacitiv. Den med et Fig. 33. saadant Forstærkerarrangement opnaaelige Forstærkning er over- ordentlig stor og tillader Modtagelse af Signaler over betydelige Afstande, selv om kun et ringe Antenneanlæg anvendes. Saafremt en Forstærkning af det sidste Elektronrørs lavfre- kvente Variationer i Pladekredsen ønskes, kan Telefonen erstat- tes med et Lavfrekvens-Forstærkerarrangement. Fig. 32 viser Kredsløbet i en Femtrins modstandskoblet Høj- frekvensforstærker, der anvendes af Telefunkenselskabet. Det femte Elektronror, der virker som Detektor, er af en noget anden Type end de øvrige Elektronrør. Da alle Elektron- rorene anvender fælles Glødebatteri, er der i det sidste Rørs Glødekreds indsat to Modstande (E og I?5), der dels tjener til