Matematikens Betydning og Anvendelse

Forfatter: A. S. Guldberg

År: 1870

Forlag: Forfatternes Forlag

Sted: Christiania

Sider: 164

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 180 Forrige Næste
53 lydbølgerne.*) Udfører t. ex. en streng 435 vibrationer i et sekund, så vil i lutten efter et sekunds forløb den første vibration have for- plantet sig 1050 fod fremad og denne strækning indeholde 435 bølger; hver enkelt af disse har da en længde af lienimod 2^ fod. Da en tore gjør et større antal svingninger jo høiere den er, så ville de dybere toner have store og lange bølger, medens de liøie ville have små bølger. Den dybeste tone, vort øre kan opfatte, gjør i et sekund omtrent 16 svingninger eller vibra- tioner; bølgelængden er derfor hen ved 66 fod. Den høieste tone i musiken er sexstrøgent c, hvis svingetal er 8192 og dens bølgelængde omtrent H tomme. Uagtet man ikke med øiet kan iagttage luftens vibrerende bevægelse, der frembringer lyden og tonerne, så er det dog interessant i tanken at forsøge at danne sig et billede deraf. En svensk videnskabsmand har trættende skildret *) I figuren pag. 49 er AB længden afen bølge; kaldes denne længde 1 og svingetiden ø: den tid, en par- tikel anvender forat udføre en svingning (op og ned) t samt bølgens forplantelseshastighed v, så har man v = hvoraf 1 — vt. Er altså v — 1050' og t = iris", så er 1 = = 2,414 eller lienimod fod.